C. P. Company – Kendt for lækre trøjer og hoodies
C. P. Company er et brand, der har formået at skabe tøj, der har et urbant look, der passer til enhver hverdagsstil. Derudover er komforten også i top, så du kan have det på hele dagen, uden der er noget, der strammer. Brandets historie er efterhånden nogle årtier gammel og rækker tilbage til slutningen af 70’erne, hvor det for alvor blev grundlagt. De er især kendt for deres goggle-design, som findes på deres jakker og trøjer samt huer. De er inspireret af det amerikanske militær og antigasmasker, som blev brugt i krig. Det er uden tvivl blevet deres signaturdetalje, og det er ikke just noget, man ser andre steder. Foruden goggle-design så er de også kendt for deres helt specielle farveteknik, som de blev pionerer for tilbage i starten af 70’erne.
Brandet der banede vejen for farvning af beklædning
Helt tilbage i starten af 70’erne begyndte C. P. Company i samarbejde med Massimo Osti, grundlægger af Chester Perry-brandet, at eksperimentere med en speciel slags farvning af beklædningsgenstande. Det var set før, at man farvede beklædningsgenstande, det nye var måden, hvorpå de gjorde det, og stadig gør i dag. Helt konventionelt så lavede man tøj ud fra præfarvede materialer, hvorimod C.P. Company blev pionerer for en anden slags farvning. De valgte nemlig at skabe beklædningsgenstande fra hvidt eller rå ufarvede materialer, hvor de først, som det sidste step i produktionen, valgte at farve det. Generel farvning af beklædningsgenstande var altså set før, men C. P. Company blev de første til at forsøge sig med teknikken med beklædningsgenstande skabt af flere forskellige materialer eller fibertyper. Denne metode skaber en kromatisk dybde og intensitet, som man aldrig vil opnå ved præfarvede materialer.