Personal tailoring
Hos KAUFMANN har vi tilbudt personal tailoring igennem flere år. Vi laver både jakkesæt, skjorter, smoking, bukser og blazere, og der er tusindvis af materialer at vælge imellem. Uanset, om du har et klart billede af, hvad du ønsker, eller om du er helt på bar bund og ønsker inspiration, så står vi klar med vejledning i følgende butikker: KAUFMANN Rødovre, KAUFMANN Strøget, Aarhus, KAUFMANN Storcenter Nord, Aarhus, KAUFMANN Herning.
Hvornår er personal tailoring en oplagt løsning?
Når du ønsker noget helt personligt indenfor en overskuelig tidshorisont. Derudover kan du få et jakkesæt med alle de detaljer, der normalt ikke er tilgængelige på en ”stangvare”. Personal tailoring er også en oplagt løsning, hvis du har ”skæve mål” såsom længere arme eller ben end gennemsnittet.
Hvad er de primære fordele?
Først og fremmest er jakkesættet lavet til dig personligt, efter dine mål og ønsker, så det passer perfekt. Målene bliver selvfølgelig gemt, så du fremover let kan bestille et sæt mere, ekstra bukser eller en jakke i en ny farve. Lægger du dig ud eller ind, noterer vi selvsagt også de nye mål.
Hvor personligt kan det blive?
Så personligt som du vil have det. Du kan få dit navn broderet i foeret, selv vælge knapper, kontrastsyninger og meget, meget mere. Gør sættet personligt, eller til en del af en uforglemmelig dag ved at få broderet bryllupsdato, fødselsdato, navn, motto, eller blot initialer i foeret. Vi måler, prøver og retter til - og skulle der, mod forventning, være justeringer efter hjemkomst, klarer vi også disse, ved egen skrædder.
Book tid til opmåling
Tidsbestillingen er helt uforpligtende og starter ofte med en snak omkring behov og ønsker. Book tid hos de butikker som tilbyder Made to Measure. Se butikkerne her.
Måltagning og rådgivning
Afsæt en time til måltagning og valg af de små, men lækre detaljer såsom valg af knapper, inderfoer og broderi af eksempelvis navn.
Levering efter 4-5 uger
Når alle detaljer er på plads, sender vi ordren direkte til fabrikken, ejet af Van Gils familien. Du modtager dit nye skræddersyede jakkesæt efter 4-5 uger.