6 gode råd til at forlænge levetiden på dit tøj
Vi giver dig her 6 hurtige tips at vedligeholde, pleje og passe bedre på dine beklædningsgenstande, så du sikrer produktets lange levetid og så du kan foretage færre genkøb – til glæde for både din pengepung og for klimaet.

1. Vask med omtanke
Overdreven, forkert eller for hård vask slider på stoffet og kan desuden få farven på tøjet til at falme hurtigere. Vær derfor altid opmærksom på vaskeanvisningen i tøjet og vask gerne tøjet mere skånsomt, end det er angivet i anvisningen. Husk også, at vaske tøjet på vrangen så farve, pynt og print beskyttes bedst muligt og vær særlig opmærksom på tøj, der består af sarte stoffer, f.eks. uld, silke, viskose mv. Vask desuden kun dit tøj hvis det lugter eller er synligt beskidt. Det er ikke nødvendigt at vaske tøjet hver gang, du har brugt det. Hæng i stedet tøjet på en bøjle, gerne i frisk luft eller i damp fra badeværelset.
2. Spring tørretumbleren over
Tørretumbleren er ikke altid din ven – det skader tøjet og bruger enorm energimængde. Varmen fra tumbleren kan få tøjet til at krympe og på længere sigt ødelægger det fibrene, som gør at dit tøj mister pasformen. Vi anbefaler derfor, at du i stedet for hænger dit tøj op, når du har vasket det. Tøjet holder længere, og du kan nedsætte dit strømforbrug.
3. Sortér tøjet
For at undgå skader på dit tøj anbefaler vi, at du er opmærksom på at sortere dit tøj korrekt. Både sortering af farver, for at undgå afsmitning på lysere tøj, men også sortering af tøj med lynlåse, velcro, hægter mv., som kan hænge fast og rive hul i andet tøj. Til sart tøj anbefaler vi, at du bruger en vaskepose, som beskytter tøjet under vask.
4. Reparer dit tøj i stedet for at smide det ud
Hvis dit tøj går i stykker, så prøv at reparere det i stedet for at smide det ud. Det kan være en simpel ting som at sy et hul eller et større projekt som at skifte en lynlås. Hvis du ikke selv kan reparere det, så find en skrædder eller en ven, som kan hjælpe dig.

5. Opbevar dit tøj ordentligt
Opbevar dit tøj på en måde, så det ikke bliver beskadiget. Hæng tøjet op på bøjler eller fold det sammen og læg det i en skuffe. Undgå at opbevare dit tøj i fugtige eller varme rum, da der kan være risiko for at tøjet mugner eller deformerer, hvilke vil gøre det ubrugeligt.
6. Vælg kvalitet over kvantitet
Én af de vigtigste ting, vi kan gøre for at forlænge levetiden på vores tøj er, at vælge styles som i vores øjne er kvalitet. Beklædningsdele som du ved, at du bliver glad for og sætter pris på. Det kan f.eks. være komfortable styles i behagelige materialer, eller et design som kan bruges i flere sæsoner.