Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025

CANADA GOOSE - DESIGNET TIL ARKTISK KULDE

I årtier er der et brand, som har været det foretrukne, NÅR FILMFOLK VAR TVUNGET UD I EKSTREM KULDE, SNE OG IS. Faktisk i en sådan grad, at CANADA GOOSES DYNEJAKKER OG PARKACOATS har fået betegnelsen ’UNOFFICIAL JACKET OF FILM’. AF TORBEN G. BØRSTED FOTO: GETTY IMAGES
Canda Goose
Også skuespilleren Daniel Craig sværger til Canada Goosebrandet.

Canada Goose. Det er kun få tøjbrands, der globalt er mere kendt end de canadiske dynejakker og parkacoats. Og selvom fremtidige parkacoats nu må undvære hætternes berømte – og til tider ud­skældte – pelskanter, er det stadig det fortrukne brand, når filmfolk drager ud i vildnisset med ekstreme kuldegrader og voldsomt vejr.

“For snart 25 år siden blev Canada Goose bedt om hjælp til at holde filmfolk på flere filmproduktioner – især instruktørerne – varme,” fortæller marketingchefen Penny Brook og fortsætter: “Vi blev kendt for at arbejde seriøst med planlægningen af scenerne og skabe varmt tøj også til skuespillerne.”

Et eksempel er den Canada Goose Mystique Parka, som blev designet til Rebecca Romijn i en head-to-toe-version, så hun kunne holde sig varm mellem optagel­serne. Den blev sidenhen sat i produktion og blev en af Canada Gooses største successer i årene efter. Og i 2017 blev Rihanna spottet i den under optagelser til Ocean’s 8.

Denne forbindelse til filmens verden honorerer Canada Goose også som sponsor for Torontos største LBGTQ+-filmfestival Inside Out og ved at støtte et debat­panel af kvindelige filmskabere i forbindelse med Sundan­ce filmfestivalen i Utah.

Canda Goose
1. Jeremy Renner kendt fra “The Hurt Locker” klæder sig gerne i Canada Goose-jakker under optagelserne. 2. Emma Stone under optagelserne til “The Amazing Spiderman 2”.

“Vi taler om at leve i det fri og give beskyttelse til men­nesker i alle miljøer. Men inden for film har vi mulighed for at tænke over det fra et mere psykologisk perspektiv og skabe mere ensartede spilleregler for at blive hørt og set. Og så er dét at være involveret i filmverdenen en god måde at udleve vores udtryk og brand på,” siger Penny Brook.

Faktisk har Canada Goose støttet noget i retning af 300 film- og tv-produktioner over hele kloden (Game of Thrones, The Grand Budapest Hotel og Ocean’s 8 er blot nogle få titler). Hvilket bringer os til mærkets mangeåri­ge partnerskab med Sundance Film Festival (2023 er det ellevte år). Canada Goose skaber hvert år en specialud­gave: Den meget eftertragtede “Filmmaker Jacket” er gået hen og har fået kultstatus. Den skabes kun i 400 eksemplarer lavet specielt til filmskabere. Hver filmska­berjakke afspejler virksomhedens prioriteter og værdier på det tidspunkt. I 2017 indledte HyBridge Perren-jakken for eksempel en æra, hvor Canada Goose begyndte at skabe andet overtøj end parkas.

Dette års Filmmaker Jacket har fået navnet Lawson Fleece. En ny designlinje i brandets Humanature-kollek­tion, der siden lanceringen i 2020 også fungerer som en platform, der står for mærkets engagement i forhold til at skabe bæredygtige løsninger og socialt ansvar.

“Størstedelen af al fleece er faktisk lavet af pla­stik, der efterlader masser af mikroplastik i miljøet. Vi havde en fantastisk mulighed for at benytte os af et af vores mest bæredygtige produkter til dato,” siger Pen­ny Brook og fortsætter: “Den nye fleece er fremstillet af 62 procent genbrugsuld. Resten er andre materialer som bionedbrydeligt træbaseret tekstil og biobaseret polymer. Resultatet er en superblød, åndbar fleece, der ikke skader miljøet, men som også har en lang levetid.”

Canda Goose
Rihanna fotograferet under indspilningen af ’Ocean’s 8’ i New York.

Canada Goose har med denne Humanature-kollekti­on bygget videre på det DNA, som blev skabt tilbage i 50’ernes Toronto, da Sam Tick immigrerede til Canada 127

og grundlagde firmaet Metro Sportswear. Dengang be­stod kollektionen af uldne veste, regnfrakker og prakti­ske heldragter til at køre på snowmobil.

Faktisk var det først engang i 70’erne, at firmanavnet blev ændret til Canada Goose. Det skete, da Sam Ticks’ svigersøn, David Reiss, overtog ledelsen og introduce­rede navnet Snow Goose. Først da hans søn, Dani Reiss,satte sig i direktørstolen, blev navnet Canada Goose en­deligt slået fast.

Det var også på det tidspunkt, at brandet for alvor begyndte at buldre derudad. I dag er det få tøjbrands, der kan prale af et så genkaldeligt logo som det, der sidder på ærmet af en ægte parkacoat fra Canada Goose. Og ikke mindst selve navnet, som for mange er indbegrebet af kvalitet og høj funktionalitet.

Pelsfrit

Men der har også været episoder, hvor Canada Goose har fået lidt ridser i brandets image. Efter årtusindskif­tet har ikke kun miljøhensyn spillet en større og større rolle. Også dyrevelfærd har ændret mange forbrugeres indkøbsmønstre. Pels af babysæl blev for mange dråben, der fik bægeret til at flyde over. Og Canada Gooses iko­niske pelskanter på parkacoats har også fået mange for­brugere og dyrevelfærdsorganisationer op i det røde felt.

Det fik i 2020 Canada Goose til at afsværge sig bru­gen af dyrepels i deres tøj, hvorfor alle nye kollektioner fra i år er pelsfri. Endnu et skridt på en mere bæredygtig kurs fra det canadiske luksusbrand.

Der stadig gåsedun i jakker og veste. Men det er et skridt i en retning, som bliver værdsat af kunderne. “50 pct. af vores kunder er modne mennesker, der tænker over deres valg. Kvaliteten skal være i orden, og det skal være eftertragtet. Miljøspørgsmål og socialt ansvar er regulære spørgsmål, der kan afgøre, hvorvidt de vil købe en vare,” fortæller Penny Brook.

Men Canada Goose har også godt fat i den unge gene­ration, for hvem miljø og dyrevelfærd er endnu vigtige­re. Designmæssigt har man også sat gang i en udvikling, hvor vildmarkstemaerne måske trænges lidt i baggrun­den til fordel for eksempelvis blomstrede tekstiler.

Kvaliteten vil stadig være i top. Men målet er i frem­tiden at blive 100 pct. plantebaseret. “Bæredygtig ad­færd er egentlig ikke længere et valg. Og vi vil fortsat sikre mennesker beskyttelse mod ekstreme temperaturer. Også i fremtiden. På en bæredygtig måde,” slutter Penny Brook.