Sådan blev Evan Spiegel milliardær som 28-årig!
Snapchat
Snap. Chat. Delete.
På et øjeblik har du delt et billede. En besked. Og i det øjeblik du slipper skærmen, slettes det hele automatisk. Hvor resten af internetbaserede tjenester stort set alle er baseret på en grundtanke om at bevare alle billeder og informationer for eftertiden, er Snapchat et socialt medie, der ganske enkelt er skabt for at slette beskeder og billeder lige så hurtigt, du har set dem. Og den ide er ganske enkelt mere end 150 milliarder kroner værd.
Det er ikke for meget sagt, at den ide, Evan Spiegel fostrede, da han gik til fest i studenterforeningen Kappa Sigma ved Stanford Universitet den dag i foråret 2011, har forgyldt ham.
I hvert fald er han på Forbes liste over verdens rigeste aktuelt nummer 525. Men faktisk var han sidste år helt oppe på plads nummer 248. I tech-branchen går det som bekendt op og ned med jævne mellemrum.
Med en lidt slidt kliché er det alligevel ikke helt forkert at sige, at Evan Spiegel som 28-årig har vundet både prinsessen og det halve kongerige. I 2017 giftede han sig med den australske supermodel Miranda Kerr – og sammen købte de et hus i det ekstravagante Brentwood i Los Angeles.
Hvem er Evan Spiegel?
Kort fortalt er han født den 4. juni 1990 i Los Angeles. Han stammer fra en forholdsvis velhavende familie, hvor begge forældre var advokater. Med velhavende mener visse kilder på internettet såsom thefamouspeople.com, at han blev udstyret med en ugentlig lommepenge-check på $250 – godt 1.500 danske kroner om ugen.
Spiegel var – og er nok heller ikke i dag – typen, der tager nej for et nej. En historie fortæller, at han efter forældrenes skilsmisse bad sin far om at købe ham en BMW. Da der blev sagt nej, flyttede han i protest ind hos sin mor, der prompte leasede den $75.000 dyre bil til ham. Efter sin skolegang blev han optaget på det prestigefyldte Stanford University i Palo Alto, hvor han studerede produktdesign. Her blev han optaget i de berømmede/ berygtede studenterforening Kappa Sigma, hvor han mødte sin senere kollega og medstifter af Snapchat Bobby Murphy.
En sjov bemærkning til en fest i Kappa Sigma-foreningen blev startskuddet til dét, der skulle blive Spiegels entré på scenen for de store sociale medier. En medstuderende ytrede ønsket om en app med selvdestruerende billeder. Spiegel og Bobby Murphy greb den – og præsenterede den i første omgang som et studieprojekt, der fik klassekammeraterne til at smile overbærende. Det var ikke en gangbar ide, mente de.
Men de tog ikke et nej for et nej. I første omgang arbejde de med en prototype på app’en under navnet Picaboo. Den endelig app blev lanceret i september 2011 med navnet Snapchat, der nu udvikledes til et billede-besked- og mobilt multimedie system til såvel IPhone som Android-telefoner. Allerede i løbet af 2012 udvekslede brugerne 25 billeder i sekundet. Og ved udgangen af året havde de delt over en milliard billeder.
Ideen om ikke-permanente billeder er stadig grundlaget for Snapchat. Som dette citat af Evan Spiegel viser: ”En dag du er online, logger du ind og indser: Dette er ikke mig. Alt hvad du lægger ud på nettet, sker i lyset af dét, du har lagt ud tidligere. Lad os slette alt. Gem det, der virkelig er vigtigt. Så skal du kun organisere den ene procent, der er værd at bevare.”
Zuckerberg fik et pænt ’Nej Tak’
Allerede i efteråret 2013 havde Spiegel fået så mange brugere – ca. 20 millioner daglige brugere – at andre sociale netværk for alvor fik øje på Snapchat. Især er det velkendt, at Facebooks Mark Zuckerberg så tidligt som efteråret 2013 tilbød at købe Snapchat for ikke mindre end 3 milliarder dollars. Og dét til trods for, at virksomheden på det tidspunkt blev værdisat væsentligt lavere.
Men selv ikke udsigten til, at de to grundlæggere hver ville kunne sætte omkring 750 millioner dollars ind på bankkontoen, kunne få dem til at sælge. Derfor fik Zuckerberg et pænt nej tak! Til medierne sagde Spiegel efterfølgende: ”Der er kun meget få mennesker i verden, der får lov til at skabe en virksomhed som denne. At bytte det for en kortsigtet gevinst er ikke særligt interessant.”
The sky is the limit – eller?
Meget tydede på, at Spiegels personlige formue og Snapchats succes kun kunne vokse ind i himlen. Fra 50 mio. daglige brugere i 2014 til 175 mio. i 2017 peger alt i den rigtige retning. I 2016 havde Snapchat introduceret deres brille med indbygget kamera med en forventet årlig omsætning på næsten 400 millioner dollars.
I slutningen af 2017 var målet en børsintroduktion, hvor selskabet bag Snapchat blev vurderet til en svimlede markedsværdi på 24 milliarder dollars. På det tidspunkt var Spiegels personlige formue nok til at placere ham på plads nummer 248 på Forbes’ liste over verdens rigeste.
Men Snapchat formåede ikke at fortsætte væksten. Først og fremmest fordi selskabets indtjening ikke stod mål med forventningerne. Men også på grund af hård konkurrence fra især Facebook, der nu har inkorporeret en række Snapchat- funktionaliteter i deres app. Måske var nyhedens interesse også forsvundet fra Spiegels værk.
Fra nørd til celebrity
På mange måder minder Spiegels historie om Facebook-skaberen Mark Zuckerbergs. Som barn var Evan Spiegel husket som genert og lettere nørdet barn i en velhavende familie med hang til dyre ferieture til Europa, Maui eller Caribien. Han modnedes i teenage-årene og fik sin ungdomsuddannelse fra Crossroads School for Arts og Sciences. Uddannelsen som grafisk designer blev også hans adgangsbillet til Stanford Universitetet.
Til gengæld – stik imod de gode råd fra alle forældre til talentfulde unge – droppede han universitetet, da Snapchat fik fart på. Men mon ikke den 28-årige internet entreprenør med knap 20 milliarder på kontoen klarer sig. Han har i hvert fald muligheden for at leve livet som en rockstjerne. Måske endda bedre.
Hvordan tjener Snapchat pengene?
Fra at være et studieprojekt til en virksomhed med en Børsnoteret værdi på omkring 24 milliarder dollars på blot syv år. Hvor kommer pengene egentlig fra?
Når man nu tænker på, at Snapchat hovedsageligt bruges af teenagere, og når nu man ved, at app’en er gratis at downloade og bruge, hvor kommer pengene så fra? Hvordan kan en enkelt app, der bruges til at sende billedbeskeder, der slettes automatisk betyde så gigantisk en indtjening til ejerne – og grundlæggeren Evan Spiegel i særdeleshed?
Snapchat gør det muligt for sine brugere at sende og modtage tekst, billeder og videoer (kendt som 'snaps') mellem andre brugere af app’en. Som bruger kan man også vælge at tilføje billeder til sin 'historie', som kan ses offentligt af alle, der følger en. Alternativt kan man som bruger også vælge at sende private snaps direkte til bestemte brugere. I begge tilfælde har både billeder og video en maksimal visning på 10 sekunder.
Snapchat blev i første omgang brugt af unge teenagere, som begyndte at 'sexte hinanden'. I dag er brugerbasen på over 200 millioner. Sammenlign det med Instagrams 700 millioner, Twitters 400 millioner, LinkedIns 530 millioner og Facebooks 1,7 milliarder aktive brugere, så er det til at forstå, hvor der både er plads til vækst og nye indtjeningsmuligheder.
I Danmark er markedsføring via Snapchat endnu ikke så udbredt. Men ifølge projektleder Mads Haulund fra bureauet Spinnaker Nordic i København, er det på vej. Han ser umiddelbart tre platforme, som annoncører kan bruge i deres markedsføring – og det er naturligvis også her, Snapchat tjener deres penge: ”På Snapchat er der tre mulige indtjeningsplatforme: For det første rummer Snapchat en række filtre, hvor brugere kan swipe til højre eller venstre. Det bringer brugeren til nyt lag, hvor der kan vises en annonce eller eksempelvis et firmalogo.
Annoncører kan købe et såkaldt ’Geofence’, der afgrænser det geografiske område, hvor denne swipe-funktion er aktiv. Typisk vil en lille annoncør – en bager, købmand eller en cafe – kunne købe et mindre ’geofence’ for 40-50 kr. om dagen. Men er det et område med mange brugere, koster det ekstra. Hvis man for eksempel forestiller sig, at man vil lave et ’Geo-Fence’ rundt om Royal Arena i København, stiger prisen måske til 10.000 kr. Simpelthen på grund af de mange potentielle brugere i området,” fortæller Mads Haulund.
For det andet kan annoncører købe såkaldte ’Linser’. Det er en af de grundlæggende Snapchat-funktioner, hvor man ’on-the-fly’ kan optage et billede og lægge tegninger eller andre effekter ind over billedet. Det kan være interessant for en række annoncører at kunne brande produkter eller services – men det kræver ressourcer inden for 3D grafik og animation. ”Den tredje platform bevæger sig mere i retning af egentlig annoncering som hos Google eller Facebook. Men i form af videoklip på op til 10 sekunder,” siger Mads Haulund.
Mere branding end salg
Snapchat er ifølge Mads Haulund et medie, der stiller store krav til budskaberne. ”Du har kun 10 sekunder. Så det egner sig mere til branding- kampagner. Men Snapchat bevæger sig retning af en mere ’normal’ annoncering. Eksempelvis kan man i dag swipe op, og bringe brugeren til en specifik hjemmeside,” fortæller han.
Han understreger, at en af svaghederne ved Snapchat er, at alle tror, at det kun er helt unge teenagere, der bruger app’en. ”Men i Danmark er 27% af brugerne 25-34 år, og 28% er over 35 år. Så det virker som om, at de unge fortsætter med at bruge Snapchat,” siger Mads Haulund.
Andre undersøgelser viser, at 45 procent af amerikanske studerende er villige til at åbne et ’snap’ fra Snapchat fra en ukendt udbyder – et tal, der stiger til 73 procent, hvis de kender udbyderen – bliver Snapchat-app’en særdeles interessant i mange virksomheders marketingstrategi. (2017-tal fra Businessinsider.com).
Så Snapchat rummer afgjort et markedspotentiale, der næppe er toppet endnu. Med mange hundrede millioner brugere, der dagligt Snapchatter, skal der ikke megen fantasi eller lommeregner til at forestille sig, hvor mange penge, der strømmer ned i Evan Spiegels pengekasse. Og som en sidegevinst er der jo også brillerne, der forventes at generere en årlig omsætning på $400 mio.