110 år med skjorteflipper og international herremode

Som søn af en købmand fra Skælskør – og med en handelsuddannelse fra Skive i bagagen - var det en ung mand, der havde større forventninger til fremtiden end en stilling som kommis i en købmandshandel, der spottede et ledigt butikslokale lige over for banegården på hjørnet af Ryesgade.

Forretningen – Flip Centralen – søgte ny indehaver. Prompte ofrede han sine rejsepenge, og overtog forretningen samt et parti regnfrakker og paraplyer. Først på lejebasis. Men allerede den 11. maj 1910 kan man i Aarhus Stiftstidende se en notits under ’Retslige bekendtgørelser’, at Axel Kaufmann har overtaget Flip Centralen fra den tidligere ejer.

Efter udvidelserne kom Axel Kaufmanns navn til at pryde butiksfacaden. Forretningen udvikledes til et fashionabelt herremagasin, hvor det var muligt at indkøbe moderne herrebeklædning med et internationalt tilsnit. Og lokalerne kom også til at bære præg af de internationale tendenser fra Berlin, Paris og London, som Kaufmann sugede til sig under sine studierejser i Europa. Måske har han i særlig grad været imponeret af Kaufhaus Des Westens, der med pomp og pragt var åbnet i den tyske hovedstad få år inden han selv købte Flip Centralen i Aarhus.

Depression, ekspansion og Harley-Davidson

I 1929 smadrede krakket i Wall Street de europæiske økonomier. Resultatet var til at føle på: I Tyskland steg priserne dramatisk. Pludseligt kostede et enkelt brød flere millioner mark. Herhjemme eksploderede arbejdsløsheden, så hverdagen for tusinder af familier blev en kamp for overlevelse. Det meste af årtiet og den efterfølgende verdenskrig skulle overstås inden der atter kunne tales om fremskridt og forbedrede levevilkår.

Alligevel blev 30-erne det årti, hvor Axel Kaufmann for alvor udvidede. De løse skjorteflipper var på vej ud til fordel for skjorter med fast flip. Så det logiske skridt var at producere sine egne skjorter. Det skete med etableringen af en skjortefabrik, der i starten lå i Jægergaardsgade i Aarhus, men som senere flyttede til Fredensgade, hvor den blev etableret på 2. sal i en bagbygning.

Axel Kaufmann havde fart på. Som den stolte ejer af en Harley-Davidson motorcykel styrede han snart mod nye mål. Med en max-fart på 90 km/t åd Harley’en kilometer efter kilometer på de jyske landeveje på jagt efter nye forretningslokaler. Snart strakte Kaufmann-kæden sig fra Fredericia og Kolding mod syd til Aalborg og Viborg i nord. I 1935 kunne han slå dørene op til den store moderne hovedforretning på Strøget i Aarhus.

Med vareforsyninger i Harley’ens sidevogn sørgede Kaufmann selv for, at alle varehylder i filialerne til stadighed bugnede af tidens herremode. Og mens verdenen i slutningen af årtiet bevægede sig mod en ny verdenskrig, åbnedes butikken på hjørnet af Nygade og Skoubogade i København. En fornem adresse, der i dag måske er bedre kendt som Strøget.

Efterkrigstiden – nye filialer

Besættelsestiden betød nye udfordringer. Varemangel og sabotage gjorde det vanskeligt at opretholde regelmæssige forsyninger. Men Kaufmanbutikkerne overlevede. Også selv om butikken i Guldsmedegade i Aarhus i den sidste krigsvinter blev svært beskadiget af en kontra-sabotageaktion udført af den tyske Petergruppe.

Efter befrielsen – og med massiv økonomisk støtte fra USA via den såkaldte Marshall-hjælp – gik Danmark mod lysere tider. Op gennem 50erne og 60erne udvider kæden med endnu flere butikker. I dag består Kaufmann-kæden af 17 butikker rundt om i Danmark. Hertil kommer den landsdækkende kæde Quint og Axel-butikkerne i København og Aarhus. En stor del af Kaufmanns aktiviteter foregår i dag online via web-shops. Men selvom Kaufmann er fulgt med tiden, handler det stadigt mest om herremode. Butikkerne er organiseret omkring de store modebrands. Men modsat Kaufmann seniors ideer præsenteres tøj nu som outfits, hvor kunderne finder alle varer til et bestemt look samme sted.

Bestemt herre

Axel Kaufmann kunne såmænd godt have været forbillede for Lise Nørgaards tekstilhandler i Matador-serien. For virkelighedens Mads Andersen-Skjern kunne også være ganske påholdende. Måske netop derfor – og fordi Kaufmann-kæden gennem en menneskealder holdt fast i et koncept, der fordrede godt købmandsskab og et skarpt blik for herremodens udvikling – fik Axel Kaufmann skabt en kæde af butikker, hvor mænd kunne lade sig ekvipere med stil. Axel Kaufmann døde i 1970. I dag drives Kaufmannkæden af børnebørnene Mette og Henrik Kaufmann.

For modebranchen gælder det gælder det om at bruge ny teknologi til at lære deres kunder og deres behov at kende. Vi har samlet et udpluk af de tendenser, der måske bliver styrende for de kommende års udvikling, når det handler om salg af herremode.

Adidas sko med indbygget abonnementskort til metroen

I Berlin har Adidas koncernen og byens kollektive trafiksystem kombineret to varer, som mange bruger dagligt, nemlig sko og en togbillet. Ganske vist er skoene forholdsvis dyre – omkring 1.400 kr. – men set i forhold til, at et årsabonnement til U-bahn’en i den tyske hovedstad koster 5.000 kr., er disse Adidas-sko en ganske god investering. De giver nemlig fri adgang til hele undergrundsbanen, busser og sporvegne frem til den 31. december 2018.

I første omgang blev der i januar måned sat 500 par sko til salg, men det er et godt eksempel på, hvordan mærkevarer kombineres med ny teknologi – og tilfredsstiller flere behov på samme tid.

The Tie Bar kommer tilbage til virkeligheden

The Tie Bar startede sit liv i cyberspace. Men slips og andet tilbehør blev med tiden også solgt i såkaldte Pop-up-shops, hvor levetiden skulle have været ganske kort. Men de tjente penge på de fysiske butikker og gjorde dem permanente.

Kæden bruger butikkerne aktivt til at forbedre de tilbud, de har online. De tester nye produkter og bruger erfaringerne fra de personlige stylister, der er ansat til at hjælpe kunderne. Samtidig bruger kæden online-data om kundernes bopæl til at beslutte, hvor nye butikker skal åbnes. Et eksempel på, hvordan dataindsamling og fysisk tilstedeværelse er med til at forfine brugernes oplevelse.