Hvordan binder man et slips?
Slipset som du kender det
Det moderne slips er ikke særligt gammelt, og man mener, at kunne datere det til 1924, hvor det siges at være ”opfundet” af en amerikansk skrædder ved navn Jesse Langsdorf. Jesse tog patent på et stykke stof, der var betegnet som ”all weather, wrinkle-free” med den klassiske form, der kendetegner det fleste af de slips, vi kender i dag – tre stykker stof foldet og syet sammen, så der dannes en spids.
Men Jesse har ikke opfundet slipset. Han har nærmere tilpasset et stykke militærpåklædning til den civile garderobe. Tilbage i det 2. århundrede e.Kr. bar romerske legionær slipselignende tørklæder kaldet focaler. Under 30års Krigen i Europa, så man kroatiske lejesoldater i den franske hær bære cravatte-lignende tørklæder (en cravatte minder meget om et slips, men bindes ikke. Det foldes nærmere om sig selv, og puttes ned i skjorten). Og franske Louis den 14. adopterede stilen i cravatten og gjorde den til en beklædningsgenstand i den civile garderobe.
I starten af det 18. århundrede udviklede cravatten sig til en bane af stof i muslin (en tynd bomuldsvævning), som blev viklet om halsen og holdt på plads med en nål. Dette stykke stof udviklede sig omkring 1850erne til at blive holdt på plads med en løs knude fremfor en nål. Dette mindede mere om slipset, som vi kender det. Udviklingen skyldtes, at skjorterne tidligere havde løse kraver og flipper eller ingen overhovedet. Skjortekraven var nu en normalitet, og måden at bære et stykke stof om halsen, blev derfor anderledes.
Op gennem 1920erne blev regiment stribede slips populære. Og ganske rigtigt bærer denne type slips dets militært klingende navn efter britisk uniformering. Amerikanerne adopterede denne tradition for slipsemønstre. Et lille funfact er, at i engelske slips løber striben fra venstre skulder ned mod højre hofte, for amerikanske slips er det modsat – her løber striben fra højre ned mod venstre.
Grundtanken i de regiment stribede slips som symboler på tilhørsforhold har ført til ens slips for blandt andre kostskoler, universiteter og gentlemen clubs. I dag opretholder slipset også forskellige sociale rammer – om du bærer slips som en del af din arbejdsuniform, fordi slipset er en del af en dresscode, eller fordi du synes det løfter dit outfit, så er man med i den ene eller anden klub.
Uanset af hvilken årsag, du bærer slips, finder du her en guide til at binde fire forskellige slipseknuder.
- Sådan binder du den nemme Oriental knude
- Sådan binder du den klassiske Four-in-hand knude
- Sådan binder du den perfekte Windsor knude
Vi håber, at vores guide til at binde slips har været nyttig. Du kan finde dit næste yndlingsslips i din Kaufmann butik eller på vores webshop her.
God fornøjelse!