Casino De Monte-Carlo | The art of gam(bl)ing

Det er et sted, der er født af drømme. Især drømmen om pludselig rigdom – og måske frygten for at miste det hele på et splitsekund. Mange har gennem årene unægtelig vundet enorme summer ved blackjack-bordet eller rouletten i Europas mest navnkundige kasino, nemlig Casino De Monte-Carlo. Alene sidste år blev der udbetalt gevinster ved de enarmede tyveknægte svarende til næsten 1,3 milliarder danske kroner.

Aftenen før nytårsaften 2020 sad en gæst og trykkede på knapperne på den enarmede tyveknægt på Casino de Monte-Carlo. Og pludselig var den der. Jackpot! For en indsats på 10 cent kunne denne lykkens pamfilius gå til The Cashier og få udbetalt 412.720 euro. Eller hvad der svarer til ca. 3,1 millioner danske kroner.

Selvfølgelig ved vi intet om, hvor længe vinderen havde siddet og gamblet ved maskinen. Eller hvor stor en indsats det krævede, før milliongevinsten var i hus. Men vi ved, at alene spillemaskinerne i Casino de Monte-Carlo sidste år udløste gevinster for mere end 170 millioner euro – eller ca. 1,3 milliarder danske kroner. Med så stor en gevinstudbetaling kan det ikke undre, at gamblere hvert år spiller for ca. 350 millioner euro eller ca. 2,7 milliarder danske kroner.

Casino de Monte-Carlo – der ofte omtales som verdens smukkeste kasino – er en regulær pengemaskine. En stadig strøm af gæster lægger milliarder på bordet i jagten på den store gevinst. Kasinoet er ejet af Société des Bains de Mer, der er kontrolleret af Monacos fyrstefamilie. Siden åbningen i 1863 har det finansieret en stor del af Monacos offentlige udgifter.

Kasinoet tiltrækker hvert år i tusindvis af turister, der for flertallets vedkommende nøjes med at betale de €17 for en guidet rundvisning i det smukke kasino på Place de Casino. Eller også vælger de at indtage en Salad Nicoise til en formidabel pris på næsten €60 på Café de Paris over for hovedindgangen. Her kan de så uden at betale yderligere iagttage, hvordan smokingklædte gæster ankommer i deres Ferrarier, Lamborghinier eller opulente Bentleys.

For selv om der egentlig ikke eksisterer en særlig dresscode for at besøge Casino de MonteCarlo, så er smoking eller en smuk aftenkjole fra et af de store modehuse stilen. Fra kasinoets side kræves der blot en ordentlig påklædning – eller proper attire, som det hedder. Direkte oversat betyder det, at du nok skal lade dine hullede jeans blive hjemme på hotellet, hvis du vil prøve lykken ved roulettebordet eller spillemaskinerne.

Verdens næstmindste stat tiltrækker ’celebrities’

Monaco er med et samlet areal på blot 2,02 km2 verdens næstmindste stat. Kun Vatikanstaten i hjertet af Rom er mindre. Til gengæld har Casino de Monte-Carlo gennem de sidste 158 år formået at bidrage til at gøre den lille bystat på Rivieraen til en af de rigeste i verden. Og med godt 38.000 indbyggere er fyrstedømmet det tættest befolkede land i verden. Helt specielt er det også – sådan rent befolkningsmæssigt – at Monaco er det eneste land i verden, hvor den oprindelige befolkning er i mindretal. Det skyldes ikke mindst, at gunstige skatteregler og finansiering af en stor del af de offentlige udgifter sker via indtægterne fra Casino de Monte-Carlo. Det tiltrækker de rige og de kendte, der flokkes i mikrostaten. Også danske celebrities har fundet vej til Monaco: Caroline Wozniacki, Kevin Magnussen og racerkøreren Tom Kristensen har eller har haft adresse her

Skandalernes kasino

Tilbage i midten af 1800-tallet var Monaco et forarmet landbrugsområde. Fyrsten hed prins Charles III. Men det var hans mor, der kom på ideen med at etablere et kasino i den lille bystat, der havde nydt sin selvstændighed siden 1297. Og det var hende, der hentede François Blanc til byen for at drive Casino de Monte-Carlo. Det var monsieur Blanc, der etablerede selskabet Société des Bains de Mer. Pengene til at bygge kasinoet for blev bragt til veje ved at bortsælge næsten 80 pct. af fyrstedømmets areal til Frankrig for fire millioner franc samt et løfte om, at franskmændene skulle bygge en toglinje fra Nice til Monaco.

Det var en god ide at opføre et kasino med al den luksus og glamour, som tiden krævede. En rigtig god og indbringende ide. For allerede få år efter åbningen kunne prins Charles III afskaffe alle de skatter, som indtil da var pålagt hans undersåtter.

Casino de Monte-Carlo blev hurtigt et sted, der tiltrak såvel slyngler og svindlere som millionærer og adelige. Bortset fra dronning Victoria, der pure nægtede at sætte sine royale ben i kasinoet, er der ikke den kongelige eller adelige, der ikke har besøgt kasinoet.

Men det er skandalerne, der bliver husket. I 1907 var en irsk tennismester faldet for en forførerisk fransk kjoleskrædder. De drak og gamblede sig gennem livet. De havde en ’stensikker’ metode, med hvilken de mente at kunne snyde kortene. Det kunne de naturligvis ikke. De kurtiserede en svensk enke og stjal hendes penge og juveler. Enken blev myrdet, skåret i småstykker og endte i en stor kuffert. Imidlertid dryppede blodet ud på perronen, da de forsøgte at flygte. Og voila! De blev arresteret. Dog melder historien ikke noget om, hvorfor de absolut ville flygte med et parteret lig i kufferten.

Belle-Époque og jetoner til en kvart million euro

Men det var en legeplads, der også tiltrak folk med en større indsats. Det var datidens topmøde, hvor monarker, politikere og de rige kunne mødes omkring spillebordet. Det var ligesom et G20-topmøde. Bare sjovere.

Og når spillene var overstået, ja, så blev der tid til kurtisanerne. De spillede en vital rolle for luksuslivet i Casino de Monte-Carlo. Og nogle fik noget nær gudestatus. I en sådan grad at tre af dem faktisk er blevet afbilledet i glasloftet i den hvide salon. Fuldt ud genkendelige af samtidens mænd. Så om det var en advarsel om at afholde sig fra ægteskabsløfter eller ligefrem en hyldest til disse letlevende kvinder, er ikke godt at vide. Men en ting er sikker: Nogle af disse kurtisaner blev fantastisk rige.

Det er et sted fyldt med spændende historie. Både om mennesker, der fandt lykken og vandt store pengesummer. Men også en mere morbid historie: Udenfor venter tjenere i frakker med røde kraver og sølvknapper, så de kan parkere gæsternes Ferrarier og Maseratier. Mens de venter, sidder de nogle gange i et lokale, der har fået tilnavnet La Morgue – Lighuset. Det var her, de lagde ligene af uheldige spillere, der havde formøblet formuen ved rouletten – og efterfølgende skudt sig.

Men Casino de Monte-Carlo er mere end blot en spændende historie om skæbner, rigdom og fallit. Det er en institution, der har skabt et af verdens rigeste samfund. Et kasino, der har tiltrukket mennesker, stjerner, politikere, kongelige. Det har så at sige asfalteret det lille fyrstedømmes gader og stræder med guld. Og skabt en lille enklave for folk med nok penge til både at købe supercars, yachts og et mindre palæ på rivieraen. For i Monaco og Monte Carlo er hver tredje indbygger nemlig millionær. Så der er nok også lidt i overskud til en hyggelig aften på Casino de Monte-Carlo.

Fakta om Casino De Monte-Carlo

Ludomani: Faktisk var man allerede i 1870'erne bevidst om, at ludomani kunne få fatale følger, når familiefædre spillede opsparing og familieformuer op i kasinoer, der var designet til at franarre folk deres penge.

Og faktisk var man mange steder i Europa klar med lovgivning, der forhindrede folk i at gamble sig selv ihjel. Men ikke i Monaco. Det var slet og ret Casino de Monte-Carlos storhedstid.

Men måske havde prins Charles III alligevel blik for de negative sider af hasardspillet. I hvert fald blev det forbudt for indbyggerne i Monaco selv at spille i kasinoet. Turister og udlændinge er velkomne. Men ikke monegaskerne.

Salmerne eller vindertal: Da først Casino de Monte-Carlo fik succes, blev det klart, at gamblerne ikke kun søgte trøst i kirken. De brugte også salme-numrene som inspiration til de tal, de ville vælge ved rouletten. Derfor blev de første 36 salmer fra salmebogen kun sjældent sunget i de lokale kirker.

Største gevinster: I 1974 vandt en ukendt italiener den hidtil største gevinst i Casino de Monte-Carlo, nemlig godt én million dollars. En anden legendarisk vinder er Charles Wells, der i 1891 slog banken seks gange på tre dage. Hver gang han tabte, fordoblede han indsatsen. Denne strategi gav gevinst på alle de borde, han spillede ved. Men det er og bliver de historier, der skaber drømme. For gennem tiderne er der langt flere, der har tabt alt ved spillebordene i Monte Carlo.