Diamonds are forever
Diamanter er en piges bedste ven, sang Marilyn Monroe. Så måske er det ikke så underligt, at rigtigt mange investerer i en smuk forlovelses- eller vielsesring besat med smukke diamanter, når kærligheden trænger sig på. Også selvom en vordende brudgom måske nok har stået hos juveleren og revet sig i håret, når først de mange nuller på prisskiltet for alvor blev forstået. Men faktisk er der ikke så meget grund til at tage sorgerne på forskud. For diamanter er en forholdsvis sikker investering.
Det handler naturligvis i første omgang om det unikke materiale, som en diamant er. Den skabes ved, at kulstof under et enormt tryk og høje temperaturer, mindst 60 kilometer nede i undergrunden, presses sammen. Siden skubbes de op gennem kraterrør – såkaldte diatremer – eller vulkanudbrud. Det skal ske ganske kort tid efter dannelsen. I modsat fald omdannes de nemlig til grafit, som vi kender fra vores blyanter.
Men når de først op til et niveau i jordskorpen, hvor de kan brydes, ja, så er der ganske enkelt tale om det hårdeste materiale, vi kender. Et materiale, der kun kan slibes med diamantstøv. Og selvom det er en proces, der sker løbende nede i undergrunden, er diamanter, der kan slibes til regulære sten, stadig lidt af en sjældenhed. Langt de fleste af de diamanter, der brydes i miner i Rusland, Afrika, Australien og Canada, er nemlig mest af alt støv, der bruges i industrien.
Og når man en gang imellem finder en farvet diamant, er det endnu mere sjældent. Eksempelvis blev en lyserød diamant – The Pink Star på 59,6 carat (ca. 12 gram) – i 2017 blev solgt på en auktion i Hongkong for 71 millioner dollars eller svimlende 540 millioner kroner. Jo sjældnere en sten, desto højere pris. For netop graden af sjældenhed er helt afgørende. Det faktum, at diamanter er forbundet med en uovertruffen skønhed, tragiske forbandelser og eventyrlige bedrifter, er også med til at betinge de høje priser.
God investering
Diamanter har alle dage været særdeles eftertragtede. I modsætning til guld er de nemme at opbevare, og man kan nemt transportere sin formue. Tænk bare på, at en enkelt sten på 12 gram kan være hundredvis af millioner værd. Det har haft sine fordele i mere urolige tider med krig og forfølgelser.
Men det er faktisk også i mindre målestok en god investering at sætte en del af sin formue i diamanter. Det mener Lars Jessen fra Toft Jessen, der i mere end 15 år har handlet med diamanter. Både til egen smykkeproduktion og som leverandør til guldsmede rundtom i landet.
”Det er et attraktivt område at bevæge sig ind på. Ikke mindst fordi prisudviklingen på diamanter har været jævnt stigende og er uafhængig af de finansielle markeder. Markedet er desuden forholdsvist stabilt uden de store udsving, og vi har historisk set haft en årlig stigning på fem-syv procent,” fortæller Lars Jessen.
Men der kan selvfølgelig være forhold, der kan påvirke priserne. Som eksempel nævner han, at Rusland efter invasionen i Ukraine er blevet mødt med sanktioner, der gør det umuligt at sælge russiske diamanter i store dele af verden. Et andet eksempel er lukningen af Argyle-minen i Australien, hvor de største fund af lyserøde diamanter er sket. Den lukkede i 2020. Men begge eksempler er set med en investors øjne måske også ganske positive, fordi det kan være med til at presse priserne opad. ”Ikke mindst fordi efterspørgslen er forholdsvis konstant,” som Lars Jessen udtrykker det.
De fire C'er
Prisen på diamanter er i alt væsentligt afhængig af netop efterspørgslen. Og naturligvis de fire C’er, der står for Claritet, Color, Carat og Cut – eller på dansk: klarhed, farve, carat og slibning. Kort fortalt er kvaliteten på de forskellige parametre afgørende for prissætningen.
Klarheden måles fra den klareste fuldstændig rene diamant (flawless) til I3-kategorien, hvor der er synlige urenheder i stenen. Farven er som oftest klar hvid, men bevæger sig også hen mod en mere gullig tone. De mere fancy rosafarvede og blålige diamanter er sjældne – og derfor også dyrere. Vægten måles i carat, hvor én carat svarer til 0,20 gram. Og endelig er der slibningen. Når der findes en større rådiamant, vurderer eksperter, hvordan stenen bedst muligt og med størst udbytte kan slibes til mindre sten. Det handler også om at finde ud af, hvordan lyset reflekteres bedst muligt. En investor vil, så vidt det er muligt – og så langt pengepungen rækker – interessere sig for at købe diamanter, der opnår de højeste karakterer på de parametre, som de fire C’er tilsammen udgør.
Investorerne
Selvom diamanter naturligvis ikke er et helt billigt investeringsobjekt, ja, så er der mange, der faktisk sparer op i disse funklende ædelstene.”Rigtigt mange af os køber jo på et eller andet tidspunkt en forlovelses- eller en vielsesring, der er besat med diamanter i vekslende kvalitet. Men uanset hvilken diamant man har købt, er der jo samtidig tale om en investering, der kun bliver mere værd med tiden. Og så er der jo også en vis garanti for investeringen, både for kærligheden og pengepungen,” siger Lars Jessen.
Men vil man for alvor sprede sin pensionsopsparing, er hans anbefaling, at man begynder sin diamantsamling med investeringer for 100-200.000 kr. Det kan udløse en årlig forrentning på op til 10-14.000 kr., sådan som markedspriserne udvikler sig i øjeblikket. ”Når vi taler egentlige investorer, er det oftest mennesker, der i forvejen ejer aktier eller ejendomme. De ønsker måske at sprede deres investeringer. Eller også handler det om at eje noget håndgribeligt som en diamant, de kan have hjemme i skuffen, og som kun bliver mere værd.”
Lars Jessen understreger, at der er tale om en branche, hvor der er styr på alt lige fra certificering til almindelig handel og vandel. Alle investeringsdiamanter bliver nemlig fortoldet og udstyret med en unik kode, der slibes ind i stenen, og som derfor kan verificeres online. Det hjælper også, at alle diamanter er unikke fra naturens side, lidt som et fingeraftryk, hvilket gør det umuligt at kopiere en given diamant. Alt i alt er diamanter ofte en sikker havn for ens investeringer. Også i det små. For som med kærligheden, der gerne skulle blive dybere og mere klar år for år, bliver vielsesringen også mere værd med tiden.
Kunstige Diamanter
Moderne alkymisme
Op gennem historien har mange i jagten på hurtig rigdom forsøgt at genskabe naturens vidundere i et laboratorium. Tænk bare på middelalderens alkymister, der mere eller mindre fantasifuldt prøvede på at lave kunstigt guld i et særegent miks mellem bønner, kemiske reaktioner og metallegeringer.
Men hvad der ikke lykkedes for 1600-tallets alkymister, ja, det lykkedes i 1955, da General Electric skabte den første kunstige diamant. Umiddelbart er det svært at skelne en laboratorieskabt diamant fra den ægte vare. Den skabes som i naturen af kulstof under højt tryk. Men processen er naturligvis stærkt fremskyndet. En lille diamant på 0,1 carat kan produceres på en uges tid. For erfarne gemmologer vil tilstedeværelsen af grundstoffet nitrogen dog afsløre, at stenen er kunstig.
Og så er den naturligvis voldsomt meget billigere end en ægte diamant. En syntetisk diamant på 0,1 carat koster et par hundrede kroner, mens en ægte sniger sig op på cirka 2.000 kr.
“Naturligvis er der forskel på prisen. Den kunstige er lidt bling bling. Og så falder den i værdi med tiden. Simpelthen fordi der bliver produceret så mange. Det skal ses i forhold til prisen for en ægte, der vokser med fem til ti procent om året,” siger Lars Jessen. Han fortæller, at de kunstige diamanter med nye produktionsmetoder er rigtigt interessante for industrien, hvor diamanter eksempelvis bliver brugt til skæreog boreværktøj. De kan også anvendes som halvledere i mikroprocessorer i vores computere. “Det ligner. Og de kan bruges til at skabe smukke smykker, der glimter og lyner i lyset. Og så er de naturligvis mere værd end farvet glas. Men selvom det ligner, bliver det nok aldrig en lige så god investering som en ægte diamant,” slutter Lars Jessen.