Notre Dame - Miraklet i Paris
Ikke blot for befolkningen i Paris var det et chok, da de midt i april måned 2019 med bestyrtelse så flammehavet fortære taget og det 96 meter høje spir på Notre Dame-katedralen på Île de la Cité i Seinen. Billederne af branden gik verden rundt. Og nyheden om branden blev modtaget med gru og forfærdelse.
De enorme ødelæggelser var et nationalt traume. Men knap var branden slukket, før Frankrigs præsident og landets største virksomheder var parate til at finde den store pengepung frem for at finansiere genopførelsen.
Og næsten som et mirakel stod Notre Dame-katedralen færdig blot fem år efter branden. Den blev genåbnet ved en storstilet ceremoni kort før jul sidste år. Nu mangler kun nogle mindre restaureringsarbejder, inden katedralen fuldt ud er genopført. De forventes udført i år og i 2026. Genopbygningen af Notre Dame er slet og ret en teknisk og arkitektonisk bedrift.
Flammernes efterspil
Da røgen lagde sig over Paris, stod byens indbyggere tilbage med en dyb sorg. Men samtidig opstod en ufattelig vilje til at mobilisere alle de nødvendige ressourcer, en restaurering ville kræve. Donorer fra hele kloden lovede øjeblikkeligt milliardbeløb for at genopbygge katedralen, og præsident Emmanuel Macron lovede, at Notre Dame ville stå genopbygget inden for fem år, så et af Paris’ store vartegn kunne være klar inden OL i 2024.
Med denne tidsramme i sigte begyndte eksperter at skabe et overblik over skaderne. Tagets komplekse trækonstruktion, kendt som “skoven”– af massive bjælker lavet af 5.000 egetræer, fældet omkring år 1200 – var alle gået til i branden. Også det 96 meter høje spir, designet af arkitekten Eugène Viollet-le-Duc i det 19. århundrede, var kollapset. Heldigvis var kalkstensmurene, der udgør selve katedralens struktur, overvejende intakte.
En teknologisk triumf
Genopbygningen af Notre Dame har fra starten været et vidnesbyrd om samspillet mellem fortidens håndværk og nutidens teknologi. Ved hjælp af avancerede 3D-scanninger af katedralen, som blev udført få år før branden, kunne arkitekterne genskabe detaljerede planer for genopbygningen. Disse scanninger, udført af kunsthistorikeren Andrew Tallon, viste sig at være uvurderlige.
Træ til den nye tagkonstruktion blev skåret fra 200 år gamle egetræer, der blev udvalgt fra skove over hele Frankrig. Mere end 1.000 træer blev fældet for at genskabe “skoven”. Hver bjælke blev skåret og monteret med samme nøjagtighed som originalen.
En anden bemærkelsesværdig del af projektet er genopbygningen af Viollet-le-Ducs spir. Beslutningen om at genskabe det i sin oprindelige form var ikke uden debat. Nogle foreslog et moderne design som en hyldest til vores tidsånd, men til sidst blev det besluttet at forblive tro mod det historiske udtryk.
Bevaring af kunst og historie
Genopbygningen handler ikke kun om selve strukturen, men også om at bevare de mange uvurderlige kunstværker og religiøse artefakter, der overlevede branden. Mange af katedralens skatte, herunder tornekronen, der siges at have været båret af Jesus, blev reddet af brandfolk og opbevaret sikkert. Glasmalerierne, herunder de ikoniske rosenvinduer, blev omhyggeligt demonteret og renset for sod og røgskader.
Danske fodaftryk
De fleste af de godt 30.000 gæster, der hver dag besøger Notre Dame-katedralen i Paris, lægger næppe mærke til det. Men der er faktisk tre trin, der fører op til alteret. En forhindring, der har gjort det umuligt for kørestolsbrugere at komme det sidste stykke op på forhøjningen, hvor alteret er placeret.
Allerede inden den katastrofale brand i 2019 havde det aarhusianske firma Stepless by Guldmann A/S udviklet en særlig lift, der gjorde det muligt at forcere de tre trin. Også for kørestolsbrugere. Den 400 kilo tunge hydrauliske lift blev faktisk installeret fire år inden branden.
Den er konstrueret med samme sandsten som de trin, der fører op til alterpodiet, så den falder i et med overgivelserne. Liften er udviklet i samarbejde med den franske arkitekt, Benjamin Mouton, der på det tidspunkt havde det overordnede ansvar for alle forandringer i katedralen. Liften blev installeret om natten af firmaets egne teknikere. For ikke at forstyrre besøgende var natarbejde en nødvendighed. Slet og ret fordi der skulle skæres hul i gulvet for at få plads til at montere den hydrauliske lift.
At montere en personlift i en fredet kirke, hvis grundsten blev lagt helt tilbage i år 1163, var lidt af en bedrift for det aarhusianske firma, der ellers mest beskæftiger sig med lifte og sengelejer i moderne hospitalsbygninger. “Liften i Notre Dame har løftet vores viden og erfaring til et niveau, som gør os i stand til at løse endnu mere komplicerede specialopgaver i fredede bygninger,” fortæller Jørgen Guldmann, der er direktør i Stepless by Guldmann.
Liften er naturligvis fortsat tilgængelig i den nyrenoverede kirkebygning.