Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

M*A*S*H

Humor har gennem tiderne været det våben, der kunne forklare krigens gru. M*A*S*H er måske det bedste eksempel på hvorfor. Af Mads Michelsen, Foto: Getty Images & Alamy.
MASH
“War isn't Hell. War is war, and Hell is Hell. And of the two, war is a lot worse.” Hawkeye

Kendingsmelodien med de bløde toner fra klarinetten, oboen og fløjten er i sig selv ikonisk. Og når den blandes med lyden fra et par helikoptere, der nærmer sig landingspladsen, det hvirvlende koreanske støv og gamle ramponerede militærkøretøjer med store Røde Kors-markeringer, er man ikke længere i tvivl: Nye sårede soldater ankommer til M*A*S*H 4077th – og Radar O’Reilly, Hawkeye Pierce, B.J., Hotlips aka Margaret Houlihan og resten af lægestaben står klar til at redde liv og udleve en nærmest uendelig liste af practical jokes.

Det er en serie, der balancerer på en knivsæg mellem satiren og krigens gru. I 215 afsnit præsenteres vi skiftevis for rørende menneskelighed, når Alan Alda som Hawkeye Pierce redder menneskeskæbner fra død og lemlæstelse. Heller ikke delikate emner som soldater, der nægter at vende tilbage til slagmarken, posttraumatiske reaktioner eller de blodige scener fra operationsstuen er bortcensureret fra tv-serien, der blev sendt i bedste sendetid. Og i en tid, hvor amerikanske soldater kæmpede i Vietnam.

MASH
Skuespilleren Alan Alda var den drivende kraft i tv-serien M*A*S*H.

Bygger på virkelige oplevelser

Historien om M*A*S*H er baseret på en roman skrevet af kirurgen Richard Hooker i 1968 om hans egne oplevelser som læge under Koreakrigen (1950-53), hvor han selv gjorde tjeneste ved et såkaldt Mobile Army Surgical Hospital. Han skrev flere romaner om sine traumatiske oplevelser fra sin tid i Korea.

1970 blev hans første bog filmatiseret af den amerikanske instruktør Robert Altman, der skabte den satiriske fortælling om lægerne og sygeplejerskerne ved M*A*S*H 4077th. Kan ses på Disney+.

MASH
Tv-seriens udgangspunktet var en spillefilm med Donald Sutherland og Elliott Gould i hovedrollerne
MASH