Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 kl. 14:00 for levering inden jul
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 kl. 14:00 for levering inden jul - ellers besøg vores butikker
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025

Skiing California

Normalt vil vintertemperaturerne i Californien dale til omkring 13-15 grader. Derfor er det for nogle oplagt at leje en våddragt og surfe i San Francisco-bugten. Men det også en oplagt mulighed at smøre solcreme på næsetippen, spænde skistøvlerne og søge op i Sierra Nevada-bjergkædens op til 4.000 meter høje tinder og nyde den dybe sne på de smukke løjper. Af Peter Mikkelsen, Foto: Getty Images & Alamy
SKIING CALIFORNIA
Californien byder på storslåede bade- og skiferier på samme tid.

Det kan lyde vanvittigt. Men det er faktisk muligt både at bade i Stillehavet om formiddagen og så slutte dagen af med et par raske ture ned ad de sneklædte løjper på Mammoth Mountain i Sierra Nevada-bjergkæden. Og det ovenikøbet langt hen på foråret. Ja, faktisk lå der sidste år sne på pisterne så sent som i august måned.

Det er usædvanligt, at der ligger så meget sne så sent på året i de californiske bjerge. Men ikke desto mindre ved at være virkelighed, at snefaldet i bjergene nu er så kraftigt, at bjergskråningerne i stedet for at være dækket af vilde blomster nu er dækket af et tykt snelag, når amerikanerne fejrer nationaldagen den 4. juli.

Sidste år faldt der en rekordstor mængde sne. Næsten ti meter. Det skyldtes særlige klimaforhold, hvor store skyformationer dannedes ude over Stillehavet. Havvandet i skyerne blæste gennem isnende kulde ind over land, hvor det ramte Sierra Nevada og udløste massive snefald. Det største efter delstaten i årevis havde været plaget af tørke.

I vintermånederne er der traditionelt godt skiføre i de californiske bjerge. Men at det nu er muligt at stå på ski langt hen på foråret, ja, måske endda om sommeren, gør det muligt at kombinere skiferien med aktiviteter, der normalt hører sommeren til. En ting er badeferien ved Stillehavet med surfing og alt, hvad der hører til. Men hvad med at leje en bil og besøge de californiske vingårde eller delikate restauranter, der ligger spredt ud over hele Californien?

Vi har fundet fem enestående skiresorts i Sierra Nevada til dig:

Mammoth Mountain

Mammoth Mountain topper listen over de bedste skisportssteder i Californien. Både for ’vanedyrene’, der kommer her år efter år. Og alle, der kommer her for første gang. Det er et vidtstrakt, komplet resort med vidtåbne arealer med puddersne og knudrede udfordrende pister og løjper. Her er der mulighed for at stå på ski gennem episke skovarealer og flere nationalparker. Desuden er der også fantastiske muligheder for uerfarne skiløbere, der først skal til at lære kunsten at suse ned ad stejle bjergskråninger. Ved foden af lifterne ligger en livlig ferieby udstyret med alt, hvad der behøves til en fantastisk vinterferie. Vi taler om meterdyb sne og masser af californisk afterskiing.

  • Skiområde: 14,1 kvadratkilometer
  • Antal løjper: 175
  • Antal lifte: 25
  • Højeste punkt: 3.269 meter
  • Gennemsnitligt snefald: 10 meter.
SKIING CALIFORNIA
Snowboarding i Sierra Nevada-bjergene er en oplagt mulighed.

Palisades Tahoe

Knap 300 kilometer nord for Mammoth Mountain ligger et skiresort – Palisades Tahoe – der ikke kun er berømmet for sin dybe sne. Her skinner solen 300 dage om året. Med lange, snoede løjper, masser af ekspertterræn, hvis du ønsker at teste evnerne, og et livligt resortcenter fyldt med overnatningsmuligheder og afterski-muligheder, er Palisades Tahoe et af de største – og bedste – californiske skisportssteder. Kun tre en halv time fra San Francisco og nær ved Lake Tahoe er det et populært weekendmål for bygæster. Her er tonsvis af luksusuriøse overnatningsmuligheder, hvis din næste ferie skal have lidt ekstra glamour..

Dalbunden har masser af lange afmærkede løjper – perfekt til begyndere og dem, der plejer deres tømmermænd. Højere oppe finder du også masser af spor for eksperter. Spis en solid morgenmad, og tag derefter ud for at finde Hidden Bowl, Tram Bowl, Siberia Bowl og G.S. Bowl. En mægtig tur rundt om bjerget, der gemmer på mange utrolige oplevelser.

  • Skiområde: 14,5 kvadratkilometer
  • Antal løjper: 170
  • Antal lifte: 29
  • Højeste punkt: 2.578 meter
  • Gennemsnitligt snefald: 10 meter
SKIING CALIFORNIA
Den amerikanske nationaldag den 4. juli kan fejres i de sneklædte bjerge

Heavenly Ski Resort

Heavenly Ski Resort er et af de største resorts i Californien. Det strækker sig over næsten 20 kvadratkilometer. Heavenly ligger på grænsen til Nevada og tilbyder en unik oplevelse, hvor skiløjperne fører en gennem to delstater på samme dag. Ud over dette er det kendt for sin imponerende snerekord og en uovertruffen udsigt over Lake Tahoe

Med sine vidt åbne skråninger og den største lodrette skråning på hele den amerikanske vestkyst er Heavenly et glimrende valg til den mere seriøse skiferie. Og med masser af begynderterræn er det også et af de bedst egnede områder til grupper, hvor ikke alle er lige erfarne. Nede i bunden er sværhedsgraden overkommelig. Men højere oppe bliver det virkelig interessant. Milky Way Bowl er legendarisk, og Ski Ways Glades og Hogsback er også værd at udforske. Her er oplevelsen altid i top.

  • Skiområde: 20 kvadratkilometer
  • Antal løjper: 97
  • Antal lifte: 28
  • Højeste punkt: 1.066 meter
  • Gennemsnitligt snefald: 9 meter

Northstar Resort

Northstar Resort ved den nordlige del af Lake Tahoe er episk. Det er populært blandt familier og dem, der leder efter en virkelig speciel ferie. Landsbyen er fuld af eksklusive hoteller og luksusovernatningsmuligheder, og bjerget er også ret utroligt. Northstar er ejet af Vail Resorts, forvent højteknologiske lifte og fantastisk infrastruktur, inklusive perfekt velplejede løjper, hvis du er til de lettere skiture. Noget, mange mennesker ikke ved, er, at sneen på mange af de nederste spor ligger på græs. Det betyder, at meget af terrænet forbliver åbent, selv når der er minimal snedækning. Så Northstar er et fremragende valg til en mere afslappet tur såvel først som sidst på sæsonen.

I gamle dage manglede Northstar højde og udfordrende terræn. Men i dag åbner nye lifte op for arealer som The Backside, hvor et adrenalinpumpende, avanceret terræn venter. Alternativt kan du tage på en tur til The Stash, Burtons terrænpark, der er anlagt på Mount Pluto og garanterer vanvittige freestyle-ture!

  • Skiområde: 12,8 kvadratkilometer
  • Antal løjper: 97
  • Antal lifte: 20
  • Højeste punkt: 2.624 meter
  • Gennemsnitligt snefald: 9 meter
SKIING CALIFORNIA
Storslåede landskaber møder skiløberne på løjperne ved Mammoth Mountain.

Kirkwood Ski Resort

Overalt på sociale medier bliver Kirkwood Ski Resort omtalt som en skjult perle. Det burde det ikke være. For det burde være et af de mest populære områder. Kirkwood, der ligger syd for Lake Tahoe, nyder godt af det samme vejr og klippefast næsten ni meter dyb sne hver sæson. Det er dog ikke pakket med nær så mange weekendgæster fra kystens storbyer som mange af de andre resorts i Sierra Nevada. Derfor er den mere lokale stemning bevaret. Og takket være en masse nylige investeringer har mange overnatningssteder, spisesteder og barer fundet vej hertil.

Her er der et godt begynderterræn omkring børnecentret og bjerglandsbyens baseområder. Den bedste sne findes ved Sentinel Bowl og Palisades Bowl. De er begge nordøstvendte og i læ for vinden og eftermiddagssolen. Glem heller ikke Sunrise-liften. Den åbner op for episke, lange nedkørsler, som det vil være en fejl at gå glip af.

  • Skiområde: 9,3 kvadratkilometer
  • Antal løjper: 87
  • Antal lifte: 13
  • Højeste punkt: 609 meter
  • Gennemsnitligt snefald: 9 meter