Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025

Stjernernes favoritdrinks

George Clooney producerer sin egen Tequila, så det ville nok undre mange, hvis ikke han fremhævede netop Casamigos tequila som en af sine favoritter. Men hvad med hans kolleger? Vi skåler med Hollywood-stjernerne Matthew Mcconaughey, Ryan Reynolds og Robert de Niro i deres favoritdrinks. Af Claus Vesterager Martinus, Foto: Getty Images.
Stjernernes favoritdrinks
Matthew McConaughey er en rigtig Bourbon-mand.

Matthew McConaughey

Bourbon

Som mange af sine kolleger har Matthew McConaughey også solgt sit ry og rygte til markedsføringen af diverse luksusvarer. I hans tilfælde har han ovenikøbet fået titel af Creative Director for det amerikanske brand Wild Turkey.

For Matthew McConaughey er det en chance for også at arbejde med en af hans helt store passioner, nemlig amerikansk Bourbon. Og som han siger: “Det skal ikke være alt for kompliceret. Man skal ikke bruge sin tid på at konstruere en avanceret cocktail. Start med en ren Bourbon – og slut af med en Bourbon on the Rocks.”

I sit samarbejde med Wild Turkey har han siden 2016 arbejdet målrettet på at gøre brandet mere interessant for kvinder – og øge det internationale salg. Han styrer ganske enkelt brandets storytelling og kampagner. Desuden har han taget del i udviklingen af Wild Turkey Longbranch: En otte år gammel bourbon, der dobbeltfiltreres gennem trækul, der tilføjer en unik røget smag til bourbonen.

Stjernernes favoritdrinks
George Clooney har investeret i sit eget Tequila-brand.

George Clooney

Lick-shoot-suck!

Eller på dansk: Slik saltet – kast tequilaen i munden – bid i en skive limefrugt. Sådan kender de fleste den mexicanske nationaldrik, Tequila Cruda. Det salte sammen med det sure er med til at udvikle de finere smagsnuancer i den skarpe tequila. Men den kan sandelig også være en blød, gylden drik, der egner sig glimrende til en tænksom stund foran den knitrende brændeovn på en kold vinterdag.

Og lige netop dén slags tequila har skuespilleren George Clooney kastet sin kærlighed på. Han var på ingen måde imponeret af de gængse tequilaer på markedet. Så sammen med to af sine bedste venner startede han i 2013 produktionen af sit helt private brand, nemlig Tequila Casamigos. Nu kommer man nok langt med et navn som George Clooney, når man skal markedsføre et nyt produkt. Se bare på Nespresso. Men faktisk bliver Hollywood-stjernens tequila bedømt til at være en af de bedste.

Det har ikke bare givet George Clooney en tequila, der smager, som han bedst kan lide den. Det har også gjort ham endnu rigere. For i 2017 solgte de tre ejere brandet til det multinationale selskab Diageo for intet mindre end én milliard dollars!

Stjernernes favoritdrinks
Robert De Niro foretrækker en tør dry Martini.

Robert De Niro

The De Niro Martini

Han var uforglemmelig i God Father-filmen fra 1974 og spillede eminent i Silver Linings Playbook (2012). Men den nu 79-årige Robert De Niro er stadig aktiv. Også i erhvervslivet, hvor han både ejer en restaurant og sit eget vodka-brand: VDKA 6100. Siden 2014 har han været medejer af det australsk-ejede newzealandsk-baserede selskab, der laver en særdeles ren og mild smag. Måske på grund af det newzealandske kildevand, der bliver brugt til fremstillingen.

Hollywood-stjernen har taget aktiv del i udviklingen og lanceringen af VDKA 6100, der omtales som et ’Super- Premium-brand’. Dette var et krav fra ham, da han i 2012 blev spurgt om deltagelse i projektet. Han har derfor været en integreret del i tilsmagning af vodkaen, udvikling af flaske, design, marketing og kampagne for VDKA 6100.

De Niros vodka blev meget passende lanceret i 2014 ved Tribeca-filmfestivalen i New York og har siden taget Vodka- entusiaster med storm. Og måske De Niros interesse for vodka stammer fra hans yndlingsdrink, nemlig The De Niro Martini.

THE DE NIRO MARTINI
8 cl vodka
2 cl tør vermouth
1 skive citron

Stjernernes favoritdrinks
Ryan Reynolds har kreeret sin egen drink til fars dag.

Ryan Reynolds

The ’Vasectomy’ drink

Den canadiskfødte skuespiller, vi kender fra thrillere som Deadpool og superheltefilm som X-Men, er også den stolte far til fire børn. Derfor nyder han også at blive fejret på Fars Dag. Han har nemlig udviklet sin helt egen favorit-drink: The Vasectomy – der bedst kan oversættes til Sterilisationen. En drink, han kalder The Mother of All Cocktails.

Det er en bittersød drink, hvis komponenter består af tranebærjuice, tonicvand, et skvæt citronsaft og gin. Ganske enkelt. Og med et bittersødt tvist. Men hvorfor han har døbt den The Vasectomy, tja, det får stå hen i det uvisse. For som han siger: Denne drink er ligeså forfriskende som at være far til fire børn. “Der er faktisk ingen grund til at døbe denne drink The Vasectomy. Især ikke når man endelig har fået en hel nats søvn!”

Og som en lille bonusinformation: Også Ryan Reynolds har ejet sit eget gin-destilleri, nemlig Aviation Gin, som han solgte i 2020 for 845 millioner dollars!

THE ’VASECTOMY’ DRINK
Fyld et højt glas med isterninger
3 cl tranebærjuice
8 cl tonicvand
1 skvæt citronsaft
4 cl gin