Vild med rom?
Caribiens klima var som skabt til at dyrke sukkerrør. Det var noget, som Columbus opdagede allerede i 1400-tallet, da han ankom til De Vestindiske Øer. Med sig i lasten på de tre skibe – Santa Maria, Niña og Pinta – havde han fra De Kanariske Øer på den anden side af Atlanterhavet medbragt en mængde sukkerrør. Og de stortrivedes i det varme og stabile klima.
Det er nu ikke, fordi spanierne og Columbus kan tilskrives den enorme sukkerproduktion, som senere skulle blive kendetegnende for De Vestindiske Øer. De dyrkede blot sukker til eget forbrug. Men med årene og på grund af den stigende efterspørgsel på det hvide guld i Europa blev det øernes vigtigste afgrøde. Og med den startede også historien om rom.
For når råsukkeret var udvundet af sukkerrørene og afskibet til Europa, ja, så stod man tilbage med melassen. Efter gæring og destillation blev den lagret på egetræsfade, hvor den fik både smag og farve.
Søfolkenes favorit
Hurtigt blev rommen søfolkenes favoritdrik. Den var stærk. Den smagte godt. Og så blev den betragtet som en eliksir, der fremmede sundheden for sejlskibenes besætninger på den lange rejse fra Caribien til Europa. Faktisk i en sådan grad, at rom var en fast bestanddel af lønnen. Søfolk på flådens skibe havde endda for vane at tjekke alkoholprocenten ved at drysse lidt krudt i rommen. Antændtes krudtet, ja, så var det en stærk rom med mere end 50 pct. alkohol. Var den lavere, ja, så var der grund til at klage.
Også De dansk-vestindiske Øer spillede en stor rolle. Slaver på St. Croix, St. Jan og St. Thomas dyrkede store mængder sukkerrør, der siden blev fragtet til Danmark. I 1700-tallet blev store mængder rå rom sejlet til Flensborg, der hurtigt udviklede sig et europæisk centrum for rom. Her blev den viderebehandlet og fortyndet, inden den blev udskænket på de mere end 200 romhuse i byen.
Lagret rom
I dag produceres der rom mange steder i verden. Også i Danmark. Her eksperimenteres der med at skabe ny rom med spændende smagsnuancer. For eksempel ved at lagre rommen i egetræsfade fra spanske sherryproducenter. Eller ved at tilføre rom forskellige urter som hyldeblomst eller bær.
Som med whisky og cognac er det imidlertid lagringen, der har størst betydning for kvaliteten. Jo længere lagringstid, desto bedre smager rommen. Og det er netop de langtidslagrede romtyper, der i de senere år har fået ny status. Den blidt afrundede smag suppleret med en krydret aroma gør, at rom for mange giver lige så stor nydelse som en 21 år gammel single malt whisky eller en gammel cognac, hvor druerne stammer fra en enkelt mark.
Danske romproducenter:
Wanderum på Frederiksberg producerer også prisvindende rom, www.wanderum.com
Enghaven Rom fra cognacfade, www.braenderiet-enghaven.dk
Marskdestilleriet på Rømø, www.marskdestilleriet.dk
