Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

Replay jeans - Mere end blot et par jeans

Fra en ydmyg begyndelse til et regulært modeikon. Jeans har siden midten af 1800tallet udviklet sig fra at være slidstærkt arbejdstøj til vore dages basistøj til både hverdag og fest. Af Mads Michelsen.
Replay Jeans
Replays internationale hovedkvarter ligger i Asolo ca. 80 kilometer nord for Venedig.

De holder ikke kun i en sæson. Jeans smyger sig til kroppen. Et stykke tøj, vi smutter i på nogle få sekunder. De formes af kroppen til en uopløselig helhed, der går i ét med mennesket, der bærer dem. En personlig og nærmest sublim symbiose. Jeans afspejler, hvem vi er. Formet gennem årene, efterhånden som stoffet tilpasser sig og forstærker hver eneste kurve og fold.

Det er derfor, de er så sexede. Derfor udstråler de stadig rebelskhed. Og derfor er jeans stadig et symbol, der viser attitude, og at vi tør at tænke ud af boksen. Frem for alt er det dét, der gør dem så unikke. Ikke to par er ens, ligesom ingen mennesker er helt ens. Ingen haute couture eller høj klasse. Jeans er demokratiske.

Replay har fået sit navn fra begrebet “genskabe” og “genudvikle”, som gav dyb genklang hos grundlæggeren, Claudio Buziol, da han så ordet dukke op på sit fjernsyn under en tv-transmitteret fodboldkamp i 1978. Det var inspirationen. Et mål, der blev vist igen i slowmotion, mens ordet Replay blinkede i toppen af skærmen. Mærket blev officielt lanceret i 1981 med en grundlæggende ide om at tage det bedste fra fortiden og give det et friskt, moderne twist.

Replay er især kendt for sit fantastiske denimtøj i høj kvalitet i et innovativt design med opmærksomhed på detaljer og håndværk. Et populært brand med et unikt miks af stil og komfort.