Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025

Sweatpants trend – fra træningstøj til alment accepteret beklædning

Du har formegentligt fået et bedre bekendtskab med dine sweatpants end nogensinde før gennem det sidste år med flere Corona lockdowns. Men har du tænkt over, at du faktisk godt kan have dem på uden for hjemmets fire vægge, hvis bare du styler dem rigtigt? Her kommer lidt historisk baggrund om sweatpants og en lille how-to-style guide om sweatpants trenden.
Sweatpants

En klassiker fødes

Første gang et par sweatpants blev introduceret var helt tilbage i 1920erne. Her skabte og introducerede Émile Camuset, stifteren af Le Coq Sportif, et par bukser i jersey kvalitet. Jersey er navnet på den type stof, man fremstiller de fleste sweatshirts, sweatpants og hættetrøjer i. Émiles tanke med sweatpants var at give atleterne mulighed for at bære lange bukser, der stadig var fleksible og behagelige at have på, når man løb. Bukserne blev hurtigt populære blandt sportsudøvere, og ved OL i 1936 bar de fleste atleter sweatpants.

Der skulle dog gå nogle årtier, før de afslappede bukser blev rigtigt populære i den bredde offentlighed. Godt hjulpet på vej af Sylvester Stallone i rollen som bokseren Rocky i den legendariske film af samme navn fra 1976. Nogle år senere, da der i 1980erne opstod et stort fokus på træning, blev sweatsuits for alvor en del af folks almene garderobe – og for første gang ser man folk i gadebilledet style bukserne som en del af deres outfit.

Sweatpants

Sådan bruger du sweatpants trenden

Du kan også sagtens selv inkorporere de behagelige sweatpants i din egen garderobe som et behageligt alternativ til jeans eller chinos, hvis du styler det rigtigt vel og mærke!

Hvis du agter at vise dig offentligt i sweatpants kræver det, at de er nye og pæne. Det betyder, at det par, du har slidt op under lockdown, skal skiftes ud med et nyt par, og her skal man kigge efter farven, materiale sammensætningen og formen for at ramme rigtigt. Hvor de grå sweatpants ofte forbindes med Rocky og træning, så kan sorte eller army grønne sweatpants fremstå mere som en moderne chino. Det kan også være en god idé at se om metervaren er ”brushed”, hvilket giver et mere luftigt og blødt materiale. Ligesom jeans, så findes der bredde og smalle sweatpants, der ligeledes har indflydelse på hvordan du kan style dem. Man kan optimere komforten gennem sin styling med en behagelig t-shirt med stretch og en blød cardigan. Har man mod på det og temperament til det, kan man også style sine sweatpants med en klassisk skjorte. Kontrasten i det sporty og klassiske kan være interessant. En god fingerregel ved brug af sweatpants uden for hjemmets fire vægge er, at det du tager på, skal du kunne forsvare at besøge svigermor i.

Hos Kaufmann står vi klar til at hjælpe dig med at finde de perfekte nye sweatpants, hvad end du udelukkende bruger dem på sofaen om søndagen, udenover dine shorts på vej til træningscenteret eller har mod på at bruge dem i det daglige.

Du kan se selektionen i din Kaufmann butik eller online på vores webshop.

Sweatpants