Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 kl. 14:00 for levering inden jul
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 kl. 14:00 for levering inden jul - ellers besøg vores butikker
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025

Jeans solgt for 100.000$

Blå og slidstærke bukser, der kunne holde til sliddet i minegange, markerne og den begyndende sværindustri var mere end almindeligt efterspurgte I 1850’ernes Amerika. denimjeans – og ikke mindst Levi’s – fortæller en bemærkelsesværdig historie, der får samlere til at punge ud med gigantiske summer. Af Peter Mikkelsen, Foto: Liveauctioneers
JEANS SOLGT FOR 100.000 DOLLARS
Levi’s jeans fra 1873 blev fundet i en minegang for 20 år siden.

Et par lasede denimjeans med rustne nitter fik sidste efterår en anonym thailandsk køber til at grave dybt i lommerne ved en auktion over dét, der beskrives som verdens ældste par jeans. Ikke mindre end 100.000 dollars – eller lidt over 685.000 danske kroner – lød hammerslaget på, da auktionarius for sidste gang slog hammeren i bordet.

Der er tale om et par jeans, der er dateret tilbage til 1873. De blev fundet for næsten 20 år siden i en mine i Nevada. Det menes, at der er tale om et par Levi’s – og i givet fald er det verdens ældste. Dog har Levi’s-koncernen endnu ikke udtalt sig om deres autenticitet. At fundet lige skete i en minegang i Nevada, er ikke tilfældigt. For her er der mange forladte miner, hvor der gennem tiden er fundet mange historiske objekter i fin stand. Ikke mindst på grund af det tørre klima.

Auktionen fandt sted ved Durango Vintage Festivus, en firedages festival i New Mexico, som tiltrækker i tusindvis af vintage aficionados. Og netop tøj fra forrige århundrede er i høj kurs. I 2022 blev et par arbejdsbukser til mænd, som også menes at stamme fra Levi's, reddet fra et skibsvrag i North Carolina fra 1857, solgt på auktion for 114.000 dollars.

Ikke overraskende er jeansene, som måler 34 tommer i taljen og 31 tommer i benlængde, i en noget ussel forfatning. En del af det nederste venstre ben mangler, og en reparation pryder forsiden af det højre ben. Bukserne har et bagspænde og en enkelt baglomme, en stil, der var almindelig for jeans fra før 1900.

 

FRA COWBOYS, SKOVHUGGERE OG MINEARBEJDERE TIL VORE DAGES MODETØJ.

 

Se hele vores udvalg af jeans her