Bruce McLaren - Born to race
Bilproducenter starter som regel med at udvikle og designe en populær bil, som falder i god jord hos forbrugerne. Og når succesen er i hus, ja, så optimerer de bilens egenskaber og sender den ud på alverdens racerbaner. Som et særdeles effektivt markedsføringsredskab. Men det britiske McLaren Racing-team valgte en anden vej.
Faktisk valgte McLaren den stik modsatte vej. Først skabte man succesen på væddeløbsbanerne. Så kom de biler, som bilentusiasterne kunne få lov til at købe. I hvert fald hvis pengene rakte. Det var i starten af 1980’erne. I dag er tale om regulære supercars, der snildt løber op i et tocifret millionbeløb. Selvom McLaren i 2019 sendte sin første mere ’godmodige’ sportsvogn på markedet, skal en dansk køber alligevel være i stand til at lægge omkring 4,5 millioner kroner inkl. danske afgifter på bordet.
Men det er lige præcis denne skelnen mellem ’Racing First’ og masseproduktion af biler, der adskiller McLaren fra de andre producenter. Og da de endelig begyndte at producere kommercielt tilgængelige biler, ja, så greb de det an på den eneste måde, de kendte til: fænomenal innovation, banebrydende teknologi og et umætteligt ønske om at skabe de bedste biler.
Siden designet af den første bil godkendt til almindelig vej i 1992 har McLaren bevaret sin position som en titan i superbilindustrien. For at forstå, hvorfor McLaren er et af de mest anerkendte og elskede mærker på et stærkt konkurrencepræget marked, giver det mening at se tilbage til begyndelsen af denne utrolige racerhistorie.
En racerlegende er født
Historien om McLaren begynder helt tilbage i 1937, da Bruce McLaren blev født i Auckland, New Zealand. Hans forældre ejede en tankstation, så hans tidlige liv var domineret af biler, teknik og lugten af benzin. Han udviklede hurtigt en forståelse for biler. Han deltog i og vandt sin første konkurrence – et kort intenst ræs op ad en bakkestigning – i en alder af bare 15 år.
Efter at have vist et seriøst potentiale på New Zealands motorsportsscene rejste Bruce i 1958 til Storbritannien som en del af et udvekslingsprogram kaldet 'Driver to Europe', hvor han hjalp kørere fra Australien og New Zealand med at komme ind på den konkurrencedygtige europæiske racerscene. Inden for et år efter ankomsten havde han sikret sig sin første Formel 1-sejr: 1959 US Grand Prix. Blot 22 år gammel var Bruce McLaren den yngste Formel 1-løbsvinder i historien, en rekord, der ville stå i de næste fire årtier.
I 1963, mens han fortsatte med at køre med succes i Formel 1 for Cooper Factory F1-teamet, dannede han sit eget team: Bruce McLaren Motor Racing Limited. Holdet kom ikke med det samme ind i F1, men kørte i stedet for den Austral-Asian Tasman Series, som Bruce vandt i 1964.
Bruce forlod Cooper i slutningen af 1965-sæsonen, da deres sejrstime blev sjældnere. McLaren Racing debuterede i Formel 1 i 1966. Det grundlagde et af de mest levedygtige dynastier i motorsportshistorien.
Mens holdet konkurrerede i Formel 1, kørte holdet også i den canadisk-amerikanske Can-Am-serie, som de dominerede op gennem 1960'erne. I modsætning til Formel 1 lagde Can-Am færre begrænsninger på producenterne, hvilket muliggjorde hurtig innovation og ny teknologi. I alt vandt McLaren-racerholdet 43 Can-Am-løb og vandt enorm støtte fra amerikanske og canadiske motorløbsfans.
Fatalt uheld
Men det var også en tid, hvor udviklingen nogle gange gik lidt for hurtig. I 1964 blev Bruce McLarens ven og forretningspartner, Timmy Mayer, dræbt i et løb i Tasmanien. Han blev blot 26 år. Det fik dog ikke Bruce McLaren til at opgive sin passion for motorløb. Det fik tragiske konsekvenser. I 1970 endte et fatalt uheld under en testkørsel på Goodwood Circuit-banen i England Bruce McLarens liv.
En del af spoilerkonstruktionen på hans nye McLaren M8D- racer fejlede, og han mistede den aerodynamiske downforce-kraft, der gør det muligt at kontrollere bilen i høj fart. Bilen skred ud og ramte en betonbunker. Arven fra hans frygtløse konkurrenceevne og vilje til at lykkes lever videre med McLarens historie den dag i dag.
At det var forbundet med livsfare at dyrke motorsport, var ikke noget, der havde skræmt Bruce McLaren. Han levede og åndede for sin sport. Og for dét at konstruere nye, hurtige biler.
Forfatteren Eoin Young mener, at Bruce McLaren i sin bog From the Cockpit (1964) faktisk skrev sit eget gravmæle, da han beskriver sine følelser i forbindelse med vennen Timmy Mayers død: ”Nyheden om, at han var død øjeblikkeligt, var et frygteligt chok for os alle, men hvem vil sige, at han ikke havde set mere, gjort mere og lært mere på sine få år, end mange mennesker gør i løbet af et helt liv? At gøre noget godt er så meget umagen værd, at det ikke kan være dumdristigt at dø, mens man prøver at gøre det bedre. Det ville være spild af liv ikke at gøre noget ved ens evner, for jeg føler, at livet måles i præstationer, ikke i år alene.”
McLaren-succesen
I 1970'erne og 80'erne opnåede McLaren Racing stor succes i Formel 1 med nogle af de største navne, der nogensinde har præget sporten. I 1974 vandt holdet deres første kører- og konstruktørmesterskab med Emerson Fittipaldi ved rattet i sin McLaren M23.
I 1976 sejrede McLaren i kørermesterskabet med James Hunt, mens det i 1980'erne var Formel 1-legender som Niki Lauda, Alain Prost og Ayrton Senna, der vandt både kører- og konstruktørmesterskaber for McLaren. Det cementerede holdet som et af bedste i historien. Da McLaren Racing sidste år kunne fejre deres 60-års jubilæum, kunne de samtidig notere 183 Formel 1 Grand Prix-sejre. Det overgås kun af italienske Ferrari.
I 1980 fusionerede McLaren Racing med Ron Dennis’ Project Four Racing Team. Ud over Dennis, som ville hjælpe med at styre McLaren til yderligere succes, bragte fusionen nye idéer til McLaren, herunder brugen af kulfiber, som stadig er et vigtigt element i McLarens design.
Tid til de åbne veje
For langt de fleste producenter har den første produktionsbil ofte en tendens til at mangle lidt for at kunne leve op til forventningerne. Men ikke hos McLaren. Da de først besluttede sig for at producere en superbil, tog de opgaven alvorligt.
McLaren F1 var navnet på den første kommercielle bil fra Formel 1-holdet. Og den gjorde bestemt ikke forventningerne til skamme. Den fløj forbi konkurrenterne med 380 kilometer i timen og smadrede alle hastighedsrekorder. Den dag i dag er det stadig den hurtigste bil, der nogensinde er produceret.
Selvom McLaren F1 ikke var designet til at køre racerløb, blev den tilmeldt 24-timersløbet i Le Mans i 1995, hvor den tog første-, anden-, tredje- og femtepladsen. Det var den sidste bil tilladt på almindelig vej, der opnåede så stor succes i løbet.
De 618 hestekræfter, som V12 McLaren F1 slog konkurrenterne med, var i praksis en gentagelse af McLarens podiesucces i Formel 1, men denne gang behøvede man blot ikke at være racerkører for at tage en tur i denne smukke fuldblodsmaskine. Fra 1992 og frem til år 2000 blev der kun fremstillet 106 McLaren F1'ere, der hver især blev udstyret med et prisskilt på 800.000 dollars – med datidens valutakurser svarer det til godt 10 millioner kroner. I 2021 blev et eksemplar solgt for 20,5 millioner dollars.
12 år efter den sidste McLaren F1 rullede ud af fabrikken, vendte McLaren tilbage, denne gang som McLaren Automotive, et nyt og separat datterselskab af McLaren Group. De udgav 12 C, den første McLaren, der var fuldstændig designet og udelukkende bygget med McLaren-dele.
P1-modellen fulgte i 2013 – en bil, der igen skubbede grænserne for innovation. P1 var en af verdens første hybrid-superbiler. Denne hybridmotor betød, at P1 producerede uhyrlige 903 hestekræfter.
I 2014 blev McLaren anerkendt som en af giganterne inden for super- og hyperbilproduktion. Fra 2014 til 2019 kom en række nye modeller inklusive McLaren GT, der er en ’prisbillig’ udgave til blot fire-fem millioner kroner.
Klimaudfordringer har skabt en fornyet fokus på innovation og bæredygtighed. Det har resulteret i McLaren Artura. En superlet og kraftfuld bil, der nu kan køre på ren el. Det har bragt McLaren til en førerposition, hvad angår hybridteknologi. En teknologi, som uden tvivl vil slå igennem i alle McLarens biler. Så historien om McLaren, ja, den fortsætter...