Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025

Marilyn Monroe & Land Rover

Året er 1957. Land rover har på knap 10 år formået at skabe en eftertragtet afløser til den amerikanske Willys Jeep. Og den største Hollywoodstjerne er med til at give firehjulstrækkeren lidt tiltrængt glamour. Af Laurids Bertelsen Foto: Getty Images.
Heritage Cars - Marilyn Monroe & Land Rover

Efter den anden verdenskrig havde det britiske landbrug desperat brug for moderne landbrugsmaskiner. Svaret kom fra en ingeniør i Solihull. Han skabte i 1948 en afløser til de Willys Jeeps, som landmænd i stor stil havde købt fra de militære overskudslagre, nemlig Land Roveren.

Den blev et hit. Om det skyldtes, at den kunne købes uden afgifter som et meget anvendeligt køretøj, der kunne klare udfordringerne i markerne, skal ikke være til at sige. Men den blev produceret i titusindvis. Og ikke kun til landbrugsformål.

Hurtigt blev det en meget populær bil, der også blev brugt i byerne. Desuden blev det en stor eksportsucces, der spædede godt til i den økonomiske smalhals, der fulgte efter krigen.

I USA blev den markedsført under sloganet: ’Go Anywhere. Do Anything’. Det hjalp givetvis også på de amerikanske salgstal, at hollywoodstjernen over dem alle – Marilyn Monroe – tog den lille engelske firehjulstrækker til sig som det perfekte køretøj, når hun skulle rundt på de mere afsidesliggende strande.Som her i 1957, hvor hun har parkeret i første klitrække på Amagansett-stranden yderst på Long Island uden for New York.

Et bedre blikfang kunne Land Roveren dårligt få! Og mange vil nok mene, at bilen anno 1957 med Marilyn Monroe ved rattet fuldt ud konkurrerer med en opdateret version af Range Rover fra Overfinch.