Vespa-Scooter – en verdenssucces
Giv et barn et stykke papir og en blyant. Giv barnet besked på at tegne en scooter. Resultatet vil på mange måder sikkert ligne en Vespa. For gennem 75 år har den italienske scooter simpelt hen formået at være dét referencepunkt, som designere rundtom i verden tog udgangspunkt i, når de tog fat på arbejdet med at udvikle et nyt personligt transportmiddel i feltet mellem en ordinær knallert og en motorcykel.
Når vi i dag taler om personlige transportmidler, tænker vi nok primært – ikke mindst i disse tider med klimaudfordringer – på elektriske scootere, segways og små minicykler, der kan foldes og smides i bilens bagagerum. Men i 1946 var situationen en ganske anden. Dengang var det cyklen, der fyldte i bybilledet. Men efter krigen skulle den italienske industri genrejses. Og ikke mindst var der et stort behov for at skabe et hurtigt, smidigt og billigt transportmiddel til de mange, der ikke havde råd til en motorcykel endsige et firhjulet automobil. Og et af de firmaer, der tog imod denne udfordring, var motorcykelproducenten Piaggio, der valgte den enestående designer Corradino d’Ascanio til at skabe et hidtil uset køretøj, nemlig Vespaen.
Allerede inden Vespa-scooteren blev født, havde Piaggio-fabrikken forsøgt sig med en prototype, der nok var smuk, men stadig lignede en motorcykel. Ejeren – Enrico Piaggio – affejede dette første forsøg. Han ville have et billigt køretøj, der var en økonomisk mulighed for de fleste. Og ikke mindst skulle det være anderledes og i et helt nyt og hidtil uset design. Det var her, d’Ascanio kom ind i billedet. Som uddannet ingeniør havde han under krigen arbejdet i flyindustrien. Hans største særhed i denne forbindelse var, at han faktisk ikke kunne lide motorcykler. Og han kunne slet ikke lide, at man skal svinge benet over motorcyklen for at bestige den. For at gøre en lang historie kort så var han den perfekte mand til at designe en motorcykel til alle dem, der ikke kunne lide dem.
Ved at anvende sin store luftfartsviden fandt d’Ascanio et Columbus-æg. Han opfandt nemlig det første selvbærende motorcykelstel uden et centralt stel, som køreren skulle svinge benet over. Det var let at bestige en Vespa – selv for kvinder i kjoler eller nederdele. Og med en integreret kåbe behøvede man heller ikke at bekymre sig om at få beskidte ben. Med andre ord var Vespa-scooteren lige så anvendelig i byen som på landet. Den allerførste model af Vespa blev præsenteret på den prestigefyldte Golf Club di Roma i 1946. Vespa 98 kostede 55.000 lire, mens en ’luksusversion’ kostede 61.000 lire – en høj pris, der i dagens priser ville svare til ca. 6.500 kr. Det var slet ikke den billige pris, som Enrico Piaggio havde forestillet sig. På det tidspunkt var gennemsnitslønnen for en italiensk arbejder ca. 10.000 lire om måneden.
Men Vespaen ramte plet. Den blev for mange en nødvendighed, som man var villig til at stifte gæld for at eje. Og faktisk var efterspørgslen så stor, at Piaggio allerede i slutningen af 1946 besluttede at standse produktionen af den billige model. Men faktum er, at Vespaen fra starten var en utrolig succes. Nye ejere måtte vente i månedsvis på at få leveret den eftertragtede scooter. Og nogle forhandlere brugte den store efterspørgsel til at presse prisen i vejret. Ofte måtte kunderne betale både to og tre gange den normale pris, inden de kunne fare gennem Roms gader.
Og succesen kunne aflæses direkte i fabrikkens produktionstal. Umiddelbart efter premieren solgte Piaggio 2.484 scootere. Året efter rullede 10.000 eksemplarer ud på vejene. Et tal, der steg til 20.000 allerede i 1948. I 50’erne spredte Vespaerne sig ud over den italienske halvø som en steppebrand med over 150.000 nye scootere om året. Til dato er der produceret over 19 millioner Vespaer.
Vespaen er en simpel konstruktion, der let kan ændres. Det har gennem årene fået mange designere til at udvikle en mængde nyfortolkninger af den ikoniske scooter. I 1949 kom en model med et aluminiumsstel, som ellers blev brugt i flyindustrien. Og med en synlig benzintank. I 1951 kom de utrolige Vespa Siluro og Vespa Monthlery. To dristige futuristiske modeller, der sagtens kunne have spillet en rolle i science fiction-kultfilm som Blade Runner.
Apropos film: Vespaen fik sit internationale filmgennembrud, da Gregory Peck og Audrey Hepburn susede rundt i Rom i filmen Prinsessen holder fridag (1953).
I 60’erne skabte italiensk film sin helt egen pendant til James Bond-filmene med Dick Smart 2.007 (1967). Også her spillede en specialdesignet Vespa en afgørende rolle: Den kunne som Bonds Aston Martin affyre missiler og maskingeværer. Men ikke mindst kunne den flyve. Den var nemlig udstyret med et sæt rotorblade, så den kunne lette som en lille helikopter. Og oven i dét kunne den dykke som en ubåd.
Og succesen kunne aflæses direkte i fabrikkens produktionstal. Umiddelbart efter premieren solgte Piaggio 2.484 scootere. Året efter rullede 10.000 eksemplarer ud på vejene. Et tal, der steg til 20.000 allerede i 1948. I 50’erne spredte Vespaerne sig ud over den italienske halvø som en steppebrand med over 150.000 nye scootere om året. Til dato er der produceret over 19 millioner Vespaer.
Vespaen er en simpel konstruktion, der let kan ændres. Det har gennem årene fået mange designere til at udvikle en mængde nyfortolkninger af den ikoniske scooter. I 1949 kom en model med et aluminiumsstel, som ellers blev brugt i flyindustrien. Og med en synlig benzintank. I 1951 kom de utrolige Vespa Siluro og Vespa Monthlery. To dristige futuristiske modeller, der sagtens kunne have spillet en rolle i science fiction-kultfilm som Blade Runner.
Apropos film: Vespaen fik sit internationale filmgennembrud, da Gregory Peck og Audrey Hepburn susede rundt i Rom i filmen Prinsessen holder fridag (1953).
I 60’erne skabte italiensk film sin helt egen pendant til James Bond-filmene med Dick Smart 2.007 (1967). Også her spillede en specialdesignet Vespa en afgørende rolle: Den kunne som Bonds Aston Martin affyre missiler og maskingeværer. Men ikke mindst kunne den flyve. Den var nemlig udstyret med et sæt rotorblade, så den kunne lette som en lille helikopter. Og oven i dét kunne den dykke som en ubåd.
Det var imidlertid ikke kun filmindustrien, der så nye anvendelsesmuligheder for Vespaen. I 1957 bestilte det franske militær en specialversion af Vespa 150 TAP, der var udstyret med en 75 mm antitank-kanon.
Trods diverse mindre ændringer bevarede Vespaen sit designsprog helt frem til 1990’erne, hvor den fik et mere moderne design, der har færre skarpe kanter – og måske fremstår lidt mere poppet. Ikke desto mindre producerer fabrikken i Toscana ikke mindre end 148 forskellige modeller. Og Vespaen vinder stadig priser. Senest i 2019, hvor GTS-modellen vandt prisen som årets ’motorcykel’ i Tyskland.
Vespa er et ikonisk transportmiddel, der nu i 75 år har bjergtaget os. Et smukt, enkelt køretøj, der nu også er på vej ind i en æra, hvor benzinmotorerne er bandlyst. I dag er fremtiden for Vespa elektrisk. Nu blot uden den hidsige snurren fra den lille motor monteret direkte på baghjulet.
