SailGP - sejlsportens kongeklasse
SailGP er et af sejlsportsverdenens seneste påhit. Et match race championship med F50 foiling-katamaraner, der under de rette vindforhold når hastigheder på op til 100 km/t. Det er ikke bare hurtigt. Det er meget hurtigt. Og når hvert enkelt ræs maksimalt må vare i 16 minutter – og ofte afsluttes på 10 minutter – er råstyrke, erfaring og taktisk snilde et absolut must.
Siden 2019 har en dansk båd sponseret af Rockwool-koncernen kæmpet med i SailGP. Den danske båd har den erfarne sejler Nicolai Sehested som skipper og styrmand. Besætningen består af i alt 10 mand. Eller rettere: otte mænd og to kvinder.
At få en båd med en vægt på 2.400 kilo til at bevæge sig hen over havoverfladen med en fart på omkring de 100 km/t virker umiddelbart som noget ganske naturstridigt. Og man har da også lånt noget fra luftfartsindustrien. For en båds største fartbegrænsning er naturligvis den modstand, skroget møder i vandet. Men her – når vinden bringer båden op i fart – letter den simpelthen op på de to ror agterude og de to foils i stævnen. Det begrænser vandmodstand og tillader F50-katamaranen at nå op på omkring de 100 km/t. Ovenikøbet bliver den ene foil løftet op af vandet, når båden har nået sin maks.-hastighed for at begrænse modstanden yderligere.
Flyvemaskinens aerodynamik har også fundet vej til F50-katamaranen. For i stedet for et almindeligt sejl er der her tale om en fast vinge. Og som i flyvemaskinen udnytter man det faktum, at vinden bevæger sig hurtigere over dens vinger end under den. På SailGPs katamaraner står vingen lodret midt i båden. Så gælder det om for skipperen og den øvrige besætning at fange vinden og få det optimale udbytte i form af speed.
“Der er tale om en meget speciel båd. En højteknologisk katamaran, hvilket i praksis betyder, at den genererer sin egen vind. Faktisk taler vi om en firdobling af vindhastigheden. Og når vi foiler – altså når båden løfter sig over havoverfladen – stikker ror og foilers kun 20 centimeter ned under vandoverfladen. Det er det fundamentale i forhold til at nå så høj fart, som vi kan i SailGP,” fortæller Nicolai Sehested.
Desuden er der omkring 200 forskellige kontrolsystemer ombord på katamaranen. “Vi overvåger simpelthen alting. Det er en sport, der er drevet af data,” siger han.
Ikke underligt at prisen for et sådant vidunder ligger omkring de otte millioner dollars – eller hvad der svarer til cirka 55 millioner danske kroner.
Det er selskabet bag SailGP, der stiller bådene til rådighed for de enkelte teams. I øjeblikket er der 10 teams, der konkurrerer om mesterskabet, som afgøres efter 13 sejladser rundt om i verden. Sæson 2023-24 er midtvejs, hvor den danske båd efter årets første sejlads i Abu Dhabi lå på en samlet fjerdeplads. Sæsonfinalen sejles ud for San Francisco 13-15. juli.
“At det er SailGP, der stiller bådene til rådighed, betyder også, at de er fuldstændig identiske. Og at det ikke er det hold med flest penge, der vinder. Men der er naturligvis forskel. Der er nogle hold, der har bedre mulighed for at træne i simulatorer end andre. Vi har ikke de bedste muligheder for at træne på den måde. Når også træningsvinduerne på vandet er bestemt af SailGP, er det vigtigt for os, at vi holder os på toppen på anden vis ved at træne i andre bådtyper og får styr på vores taktiske formåen,” fortæller Nicolai Sehested.
Taktikeren
Og netop dét med at finde den rigtige taktik i et ræs, der foregår lynende hurtigt og kun varer omkring 10 minutter, er fantastisk vigtigt. Det er et element, der er blevet styrket markant de seneste par år i SailGP.
Både for at skabe en større inklusion og levere en ny platform for kvindelige elitesejlere besluttede SailGP allerede efter den første sæson, at hvert team mindst skulle have to kvindelige besætningsmedlemmer. På den danske båd faldt valget på Katja Salskov-Iversen og den danske verdensmester og OL-guldvinder i laser-jolle Anne-Marie Rindom.
“Det er jo et superfedt setup – og noget helt andet end det, jeg kommer fra. Når jeg sejler i laser-jollen, er vi jo rigtig mange, der kæmper for at komme over startlinjen og få et godt race. Og det foregår i et noget mere adstadigt tempo. Her sker alting lynhurtigt. Så hvis den taktik, vi har lagt inden løbet, fejler, ja, så skal der på splitsekunder træffes beslutning om, hvad vi skal gøre. Samtidig skal vi tage bestik af vinden, vandet, strøm og naturligvis de andre både. Hurtigt, fordi vi sejler med næsten 100 kilometer i timen, og hvert race måske kun varer 10 minutter,” fortæller Anne-Marie Rindom.
Om kravet til, at der er et kvindeligt besætningsmedlem ombord til hver sejlads, siger hun:
“Det er jo et lidt ømt punkt for SailGP. Ikke mindst fordi det straks lægger op til en diskussion om, hvorvidt vi blot er med som sådan en ren woke-ting. Men det er vi bestemt ikke. I hvert fald ikke på Rockwool-båden. Det kan være, at der på den korte bane ikke er meget vundet. Men jeg tror på, at Katja og jeg er gode rollemodeller, der kan gøre det lettere for andre kvindelige elitesejlere at se mulighederne i fremtiden.”
Sammen med skipper Nicolai Sehested er det Anne-Marie Rindoms opgave at lægge den rette strategi forud for hvert løb.
“Vi prøver at lægge en strategi, der er bedre end de andres. Vi bedømmer vinden, vejrforholdene generelt og bearbejder vores viden om, hvordan de andre teams sejler. Min position bagerst på båden, så jeg kan vurdere, hvordan vinden ændrer sig, og hvor de andre både ligger i forhold til os.”
Det kom især holdet til gode, da SailGP i 2021 kom til Danmark for første gang, hvor sejladserne foregik på Anne-Marie Rindoms hjemmebane i Aarhus Bugt.
Safety first
Med en topfart på 100 km/t og et ultrakort konkurrencevindue er SailGP først og fremmest meget publikumsvenligt. Men det er også et ræs med store udfordringer og risici.
Både Nicolai Sehested og Anne-Marie Rindom er begge meget bevidste om, at det kan være farligt.
“Først og fremmest handler det om at sejle, så vi ikke rammer hinanden. Det er ’safety first’. Når to joller kolliderer, sker der måske ikke så meget. Men her er der mere på spil. Derfor har vi også masser af sikkerhedsudstyr i form af hjelm og en dragt med ilt-rør, der giver os nogle sekunder, hvis båden kæntrer, og vi bliver fanget under nettet mellem de to katamaraner,” fortæller Nicolai Sehested.
Det er en bådtype, der for alvor leverer på spænding og risiko. Det tiltrækker tusindvis af tilskuere. SailGP vurderer selv, at et stævne som dét i Aarhus i 2021 og i København forrige år giver værtsbyerne et økonomisk boost på et trecifret millionbeløb.
Både for Nicolai Sehested og Anne-Marie Rindom giver SailGP et meget anderledes adrenalin-kick. Skipper Sehested har sejlet jorden tynd i blandt andet Volvo Ocean Race, hvor tidshorisonten fra start- til mållinje er noget anderledes. Taktikeren Rindom har i laser-jollen – eller ILCA 6, som den kaldes i dag – vundet adskillige Europa- og verdensmesterskaber. Desuden vandt hun OL-guld i Tokyo. Dette forår kæmpede hun om at besætte Danmarks plads i bådtypen til OL i Paris. Og OL-billetten kom i hus sidst i februar i år, da hun blev den bedst placerede danske sejler ved EM i Athen.
Men for begge gælder det, at de er fascinerede af det mentale sammenhold i besætningen.
“Nogle af de andre teams har måske bedre økonomiske forudsætninger for at træne. Både fysisk på vandet og i simulatorer. Men vi har skabt et sammenhold og en måde at fungere sammen på, som er optimal. Vi har måske en friere omgangstone. Men vi er alle superprofessionelle og detaljeorienterede. Men samtidig tålmodige i modsætning til nogle udenlandske både, hvor skipperen udlever sin rolle som en eller anden patriark, hvis ord ikke står til at ændre,” siger Nicolai Sehested.
For Anne-Marie Rindom er den mentale styrke og træning også fundamental.
“Jeg synes, at netop arbejdet med det mentale er både vigtigt og fantastisk spændende. Jeg er næsten færdig med min kandidatgrad hjemme i Idræt fra Aarhus Universitet – mangler lige specialet, når der bliver tid til det,” siger hun med et lille grin og fortsætter:
“Men jeg ved, at dét at have fokus på den mentale træning er lige dét, der giver os elitesportsfolk det ekstra, der skal til for også at vinde. Derfor skal mit speciale nok også handle om idrætspsykologi. Og det er i hvert fald noget af det, som jeg gerne vil arbejde med, når jeg en dag ikke længere er med i toppen af sejlsporten.”
Netop den ’gode stemning’ ombord og tilliden til hinanden er måske lige dét, der adskiller den danske SailGP-båd fra de øvrige. For selvom vi nok lever i en tid, hvor mænd tager mere del på hjemmefronten, gav det måske lidt bølgeskvulp, da Nicolai Sehested i januar rejste hjem for at være til stede ved sit barns fødsel og overlod roret til en vikar.
Drømmer om America’s Cup for kvinder
Den danske F50-båd i SailGP er foreløbig en del af verdens hurtigste ræs til vands indtil udgangen af 2025. Hvad der så skal ske, er endnu usikkert. Men ambitionerne om noget stort er i hvert fald til stede.
“Vi har skabt flotte resultater, og vi drømmer stadig om at kunne konkurrere med de bedste i verden. For nok er vi omgængelige og har en god tone ombord. Men vi er alle konkurrencemennesker, der knokler for at vinde,” siger Nicolai Sehested.
Og chancen består endnu. Der er fem sejladser tilbage inden sæsonfinalen ud for San Francisco i midten af juli.
Men indtil videre er det usikkert, hvad der skal ske, når den femte sæson er sejlet færdig i 2025.
For Anne-Marie Rindom er der sikkert stadig mange timer i laser-jollen i de kommende år. Men hun har også en drøm, der presser sig på.
“Jeg synes, det kunne være så sejt, hvis vi kunne skabe en dansk båd til America’s Cup for kvinder. Det er en kæmpefejl, at vi ikke har en dansk båd i dag. Det er naturligvis et dyrt projekt. Der skal nok skaffes omkring 25 millioner dollars i sponsorater for at kunne betale for båd og løn til et team i mindst tre-fire år. Men det er et projekt, som jeg gerne vil være med til at sætte i søen,” slutter Anne-Marie Rindom.