Verdens bedste Viktor
Den 5. august 2024 vil utvivlsomt stå som en ganske særlig dag i 30-årige Viktor Axelsens liv. Hele foråret havde han været i tvivl. I tvivl om, hvorvidt han kunne nå at blive diverse skader kvit. Og ikke mindst genopbygge sin form, så han reelt kunne spille med om medaljerne, når de 33. olympiske lege løb af stablen i den franske hovedstad.
Første test fandt sted 27. juli mod nepalesiske Prince Dahal. Den blev bestået med bravour. 21-8, 21-6 lød resultatet. Som turneringen skred frem, blev modstanden mere kvalificeret. Lige til Viktor Axelsen med overlegne sejre over spillere fra Israel, Irland, Singapore og Indien stod over for den regerende verdensmester i form af thailandske Vitidsarn i OL-finalen.
Badminton er ikke kun et spørgsmål om muskler og teknik. Det handler også om at have fuld fokus. Om at forfølge sin strategi. Og fra kampens start så Viktor Axelsen ud til at befinde sig i et lukket rum, hvor kun en sejr talte. Men de første point gik thailænderens vej. Viktor Axelsen fik løftet en bold ud over baglinjen. 0-1. Næste bold gik til Axelsen. Og sådan fulgtes de til stillingen 5-5. Så trak danskeren fra.
Sættet kom forholdsvist hurtigt i hus. 21-11. Med masser af demonstrationer af Viktor Axelsens spil. Opsamlinger af vilde smash. Elegant netspil og vinderslag på vinderslag. I andet sæt forsatte opvisningen. På et tidspunkt førte han med 16-3, inden der gik lidt gummiarm i hans spil. Men OL-guldet kom i hus med et fantastisk smash til 21-11. Først da tillod han sig at lukke døren op til det rum, han havde befundet sig i den sidste times tid. De ærbødige håndtryk til modstanderen og dommerne. Så knus til trænerne. Og så en sejrsrunde med Dannebrog om skulderne. I et kort interview til TV2 havde han svært ved at sætte ord på triumfen. Som han sagde: “Jeg er i chok!”
Vejen til succes
En fjerbold vejer maksimalt 5,5 gram. En moderne badmintonketsjer i grafit omkring de 84 gram. Alligevel er den absolutte elite i stand til at kanonere et smash af sted med over 300 kilometer i timen! Ja, faktisk lyder rekorden for det hårdeste smash på hele 426 kilometer i timen. Selvom fjerboldens flugt dæmpes af både lufttryk, vindmodstand og temperatur, skal modstanderen nå at reagere inden for et splitsekund. Og gerne så kvalificeret, at bolden returneres så godt, at man ikke får et nyt smash mod sig. Desuden må returbolden gerne være så udfordrende, at man selv kan skifte sine forsvarsslag ud med sine egne angrebsslag.
Badminton er en sport, der på eliteplan kræver fuld koncentration og en kondition, der er second to none. For der er fart over feltet. Ikke mindst når en af Danmarks bedste idrætsmænd gennem tiderne står på banen og med en fantastisk fokus på detaljen, super atletisk krop (trods sin højde på 1 meter og 94 centimeter!) og en vindervilje uden sidestykke vinder både OL-, VM- og EM-guld over (næsten) lige så atletiske modstandere fra Kina, Indien eller Indonesien. Navnet? Ingen herhjemme kan vel være i tvivl om, at der her er tale om den nu 30-årige Viktor Axelsen.
Sportsligt er der overhovedet ingen tvivl om succesen. Han har vundet stort set alt, hvad der er værd at vinde. Fra det første ungdomseuropamesterskab i 2009 og det første verdensmesterskab for spillere under 19 år i 2010. Sidstnævnte som den første ikke-europæer i historien. Og så var han blot 16 år gammel. Det var også dét år, hvor han blev rykket op til sin klubs bedste seniorhold. Et bevis på, at han var noget for sig selv. Og i hvert fald alt for god til sine jævnaldrende kammerater i Odense Badminton Klub.
Ambitionerne fejlede heller ikke noget for den odenseanske teenager. I en udsendelse fra TV2 Fyn fra 2010 bliver Viktor Axelsen spurgt om hans målsætninger. Ikke overraskende vil han gerne være den bedste i verden, deltage ved OL og så videre …
“Hvor realistisk er det?” spørger journalisten. “Mhm, det ved jeg ikke endnu, men det ser da OK ud indtil videre. Så jeg vil bare blive ved at give den gas,” lyder svaret. Og det har han så gjort. Allerede fire år senere vandt han bronze ved VM i København. To år senere vandt han guld ved EM i 2016. Den sportslige kulmination kom i 2020, da han som bare 26-årig vandt både OL og den prestigefyldte All England-turnering.
Årets jubelscene
Anerkendelsen for Axelsens indsats er heller ikke udeblevet. I 2017 blev han af DR kåret som årets sportsnavn. Og ikke mindst fik han B.T. Guld-prisen for årets bedste jubelscene. Ganske forståeligt, når man genser tv-billederne af en nærmest målløs Viktor Axelsen, der med åben mund og vildt opspilede øjne næsten ikke kan fatte, at han havde slået legendariske Lin Dan fra Kina i to sæt, 22-20, 21-16. Det var Axelsens første VM-guld som seniorspiller.
Hans karriere er mildt sagt imponerende. Ikke mindst når man tager i betragtning, at han konkurrerer mod badmintonspillere fra store nationer som Kina, Indien og Indonesien. Alene i Kina formodes det, at der er over 100 millioner aktive spillere. Det skal ses i forhold de blot 93-94.000, der spiller badminton herhjemme. Talentmassen i Østen er ganske enkelt fænomenal. Selvom vi i Danmark har stolte traditioner – tænk bare på Svend Pri, Lene Køppen eller Morten Frost – er det for en elitespiller som Viktor Axelsen nødvendigt at være mere end almindeligt fokuseret for at bevare sin position som en af verdens allerbedste badmintonspillere.
Et fokus, han har besiddet siden barndomsårene i Odense Badmintonklub, hvor hans far, Henrik, introducerede den 6-årige Viktor til badmintonsporten. I sin bog Vindervilje (2022) beskriver han sine første oplevelser med ketsjer og fjerbold: “Når jeg befandt mig på en badmintonbane, så mærkede jeg lynhurtigt, at jeg forsvandt ind i en zone, hvor jeg glemte tid og sted og var fuldstændig til stede i nuet. Jeg havde kun øje for fjerbolden og fokus på mine slag og mine bevægelser. Alt andet forsvandt. Jeg blev virkelig grebet af sporten, lod mig opsluge. Jeg kastede mig rundt på banen, øvede alle slag, og jeg elskede også de taktiske elementer i badminton. Og det viste sig hurtigt, at jeg havde talent.”
Talentet er ubestridt. Men det har også krævet hårdt arbejde. Og heldigvis er træning lidt af en mærkesag. Desuden har hans indstilling til en toptunet karriere fra starten været enestående. Også selvom han i dag kan smile lidt af de lidt naive valg, han traf som ungdomsspiller. ”Jeg hankede selvfølgelig op i mig selv, da jeg blev udtaget til at spille ungdomsverdensmesterskaberne i Mexico. Det var en stor chance for at komme med som en del af de ældre danske årgange. Men jeg tog mig sammen på en måde, der meget godt illustrerede min manglende professionalisme. To uger før afrejsen stoppede jeg med at bruge mine lommepenge i ’Tutten’, som jeg kaldte Niels Jørgens cafeteria i hallen. Jeg rørte ikke slik, og desserter sagde jeg også nej tak til. I mit hoved var 14 dages sukkerstop at gå all in på ungdomsverdensmesterskaberne. I dag kan jeg ikke lade være med at smile ad min naive, ubekymrede og ukomplicerede tilgang.”
Før og efter
Om det var sukkerstoppet eller blot et ustoppeligt talent – eller måske en kombination af begge dele – skal være usagt. Men det utrolige skete. Viktor Axelsen kunne nogle uger senere vende tilbage til Kastrup Lufthavn med pokalen øverst på bagagevognen. Han vandt simpelthen alle sine kampe og kunne nu kalde sig verdensmester for ungdomsspillere. Lige netop dét øjeblik, hvor han trådte ud fra toldkontrollen og blev mødt af en menneskeskare, der råbte tillykke og hurra, markerede et før og efter for teenageren fra Odense.
Lige pludselig begyndte trænernes ord at sætte sig på en anderledes – og måske lidt mørkere – facon end tidligere. Det var bemærkninger som: “Du er for høj til at blive rigtig god.” Indtil da havde kritikken gået på, at hans benarbejde ikke var godt nok. Eller at han lavede for mange krydsnetdrops.“En ting var at få kritik, hvis det var en faktor, jeg kunne ændre. Med det her ramte mig rigtigt hårdt, fordi jeg jo ikke kunne styre eller påvirke min højde. Det var helt anderledes, end hvis de havde sagt, at jeg var for slap, at jeg slog for blødt. Det kunne jeg træne mig ud af. Det ville jeg have ofret alt for. Inderst inde frygtede jeg, de havde ret, at højden ville hæmme mig.”
I 2011 flyttede Viktor Axelsen for sig selv i en lejlighed på Frederiksberg. Det skete for at blive en fast del af landsholdstræningen i Brøndby. Nu skulle der arbejdes benhårdt på at nå målet: at blive den bedste i verden. Han endevendte sig hverdag. Alt blev puttet i små kasser, så han havde styr på alt fra kost til søvn og træning og alle de andre små og store elementer, der kan få indflydelse på, om det ender med succes eller fiasko.
Men stadig bekymrede han sig enormt om sin højde. Og da han på et tidspunkt fik et nyt pas, hvor det sort på hvidt stod, at han som 17-årig målte 190 centimeter, forplantede det sig i hele hans krop. Når han var sammen med andre, dukkede han nærmest ubevidst nakken for at virke en smule lavere. Han fandt sine løsninger. Og fik sin succes. Men det skete ikke mindst, fordi han besidder en ganske særlig evne til at se muligheder og finde den rigtige vej. Uanset om det er et hårdt slid eller små justeringer.
Uden for banen har evnen til at fokusere på detaljen også hjulpet ham frem. Som da han lærte sig at tale flydende kinesisk. Et sprogligt talent, der også er kommet ham til gode på banen. Som da han i en kamp mod Wong Wing Ki fra Hongkong kunne høre hans træner fortælle ham, at han skulle huske taktikken, og at det var vigtigt at holde tempoet højt. ”Jeg tror ikke, han på det tidspunkt vidste, at jeg talte lidt kinesisk,” har Axelsen fortalt i et interview til TV2. At han lærte sig kinesisk, skyldtes ganske enkelt, at han savnede udfordringer uden for banen – og måske også dét faktum, at store dele af badmintonverdenen har forbindelser til netop Kina.
Mediestormen
Men lige netop evnen til at fokusere på detaljerne er måske også hemmeligheden bag hans succes, som i flere år gjorde ham nærmest uovervindelig på badmintonbanerne. Derfor blev han måske også en smule overrasket over reaktionerne, da han i 2021 meddelte omverdenen, at han flyttede til Dubai med sin familie.
I kølvandet på sin OL-succes i Tokyo meddelte han, at han trådte ud af den daglige træning med landsholdet i Brøndby. Og at han i stedet ville skabe sit eget akademi i ørkenstaten. I medierne blev det tolket som et svigt af det danske OL-idol. Faktisk mente en del kommentatorer i medierne, at hans planer var en direkte trussel mod den danske model, der baserer sig på talentudvikling i de mere end 700 danske badmintonklubber – og naturligvis landsholdstræningen, hvor erfaring i generationer er blevet givet videre til de unge spillere. Hertil kommer, at Dubai ikke i alle henseender er et land, der rangerer højt i det internationale samfund. Ikke mindst på grund af landets noget tvivlsomme forhold til eksempelvis menneskerettigheder.
For Viktor Axelsen kom reaktionernes styrke som lidt af en overraskelse. Dubai blev valgt, fordi der er en temmelig stor danskerkoloni. Men især fordi det bragte ham tættere på de største badmintonturneringer, der for manges vedkommende ligger i Asien. I et interview i Euroman fortalte han sidste år om reaktionerne. ”Jeg vidste jo godt, at der ville være reaktioner. Men jeg var overrasket over, hvor sygt det var. Hvert evig eneste debatprogram i Danmark vendte min situation. Og vi var jo i Dubai, mens det stod på. Der var selvfølgelig nogle dage, hvor jeg var stresset over det. Jeg sad bare og tænkte: ’Du aner overhovedet ikke, hvad du snakker om.’ Men igen: Vi er superglade for vores valg. Der er sindssygt mange danskere dernede, som vi er blevet tætte med. Vi hygger os, og børnene har det fantastisk. Vi har et fedt poolområde, der er underholdning om aftenen og legepladser. For ungerne er det som at være på ferie … hjemme.”
Selvom Viktor Axelsen forud for De Olympiske Lege i Paris indtog andenpladsen på verdensranglisten, har de seneste par år budt på både op- og nedture. Ikke at det sidste har noget at gøre med den nye base i Dubai. For her befinder både han og familien sig godt. Men alle har dårlige dage, som han udtrykker det. I hvert fald var det lidt af chok, da han i 2021 røg ud i første runde ved VM-turneringen i Spanien. Chokket blev ikke mindre, da han sidste år også tabte sin første runde-kamp ved All England. Ovenikøbet som forsvarende mester.
Kæmpebrand
Trods lidt ujævne resultater på banen har Viktor Axelsen alligevel formået at skabe et kæmpebrand omkring sin person. Et brand, der i hverdagen styres af hans far hjemme i Odense. Og noget, der i dag har udviklet sig til en millionforretning. Men det er ikke, fordi præmiesummerne i badminton er specielt imponerende. Ifølge diverse medierapporter tjente Viktor Axelsen i 2022 ’blot’ 2,8 millioner kroner. Det er for intet at regne i forhold til tennissporten. Holger Rune tjente samme år 18,5 millioner i præmiepenge.
At der er så stor forskel i præmiesummerne, har ifølge Kenneth Cortsen, der er forsker i sportsøkonomi og branding ved Professionshøjskolen UCN, en ganske enkel forklaring. Som han forklarede i et interview til TV2 Fyn sidste år: “Der er mange flere penge i tennis end i badminton. Desuden er badminton ikke så stor en sportsgren i Nordamerika og Europa, hvilket kan trække lidt fra hans (red. Viktor Axelsens) brandingværdi i forhold til andre sportsstjerner,” siger han og fortsætter: ”Viktor Axelsen gør det fantastisk og har en interessant personlighed, og det er vigtigt, at han fastholder sin sportslige positionering. Han er intelligent og ambitiøs, er god foran kameraet, og det passer godt til mange sponsorer, særligt i Danmark, men det er et relativt lille marked, så derfor skal han også klø på i Asien.”
Det er blandt andet forklaringen på, at Viktor Axelsen har lært flydende kinesisk, så han kan øge sin brandingværdi og dermed også indtjening uden for banen på det store kinesiske marked. Derfor er det uden tvivl også på de forskellige sponsorater, at Viktor Axelsen tjener flest penge. Og meget er sket siden den første kontrakt, der bestod af to ketsjere, lidt sportstøj og en sportstaske. I dag er det de store internationale brands som Yonex, der er med til at sikre lønningsposen. Men der skal mere til. Som hans far, Henrik Axelsen, siger: “Han kan ikke leve af badminton resten af livet. Men det kan han af at have et godt navn. Er man en person, som folk kan lide, lever brandet videre. Mange roser Viktor for at være sig selv, at være en flik fyr – og ikke badmintonspilleren Viktor. Det gør mig stolt.”
Med OL-guld og verdensmesterskaber er der heller ikke noget at være i tvivl om: Han er bare verdens bedste Viktor.