Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

Viden om ure

Christian Martinez er journalist og skriver gerne om gastronomi og rejser. Og så er han en seriøs samler af dyre ure. En grille, der på det nærmeste har besat ham, siden han i teenageårene i 1980’erne så de første farverige ure fra Swatch. Af Claus Vesterager Martinus.
TIME - Viden om ure
Ure – Historien om de største brands og mest ikoniske armbåndsure. Lindhardt & Ringhof, 2022. Vejl. pris 499,95 kr.

At samle på ure er lidt som en sindslidelse. Det fortalte journalisten og forfatteren Christian Martinez sidste år i interview til magasinet Exclusive. Og faktisk syntes han, det var lidt gakket, da han i studietiden betalte 9.000 kr. for et brugt Rolex Air King på 34 mm og med et Oyster Bracelet ref. 5500. Faktisk følte han sig lidt flov over at betale så mange penge for et ur. Det blev senere solgt og erstattet med et andet dyrt ur.

Hans interesse startede allerede i teenageårene, hvor det schweiziske urbrand Swatch sendte sine farvestrålende ure på markedet. Som han fortæller, var det ure, der rummede en god sommerferiestemning og i hvert fald et ur, som kickstartede hans interesse for ure.

Siden er ikke kun hans ursamling vokset. Det samme gælder hans viden om urenes verden. Og for et par år siden samlede han sin viden i en 400 siders coffee table book med titlen Ure – historien om de største brands og mest ikoniske armbåndsure. Her fortæller han det meste, der er værd at vide om ure. Ure, der har været med i krig, på månen og nede i havet Det er også historien om uret som et vidnesbyrd på det 20. århundredes teknologiske og kulturelle udvikling og om menneskelig formåen og stræben efter perfektion.

I bogen kan man blive klogere på, hvordan et ur virker og har udviklet sig over tid, og læse om kvartsure, mekaniske ure, vintageure og moderne ure. Derudover fortæller Christian Martinez veloplagt om de banebrydende urskabere i verdenshistorien og med fyldige beskrivelser af over 30 forskellige urbrands og deres mest ikoniske modeller.

For Christian Martinez har hans samlermani udviklet sig fra en ren hobby til en del af hans professionelle virke. Ikke kun som forfatter, men også som foredragsholder, hvor han fokuserer på alt fra finmekanikken, kulturhistorien og pengene til designet. Eller blot ønsket om at give tilhørerne en forståelse for, hvordan man kan vælge det rigtige ur til ens personlige stil og behov. Og så kredser han naturligvis også om, hvorvidt ure ligefrem kan være en god investering på linje med aktier.