Vælg Kategori
- 560 Varer fundet
Hvordan vasker man skjorter?
Se først på vaskeanvisningen. Typisk anbefales det, at den vaskes i en kold vask på max 30 grader. Husk at adskille dine lyse skjorter fra de mørke, så undgår du at de mørke farver smitter af på de lyse. For at skåne dem, skal de tørres hængende på en bøjle - ikke i tørretumbleren.
Hvordan folder man en skjorte?
Først lægger du skjorten helt glat med fronten nedad. Dernæst krydser du den ene arm diagonalt over ryggen, hvorefter underarmen foldes op bag kraven. Efterfølgende foldes manchetten pænt ned. Gentag disse steps på den anden arm. Opdel den i 3 lodrette dele. Fold omhyggeligt den højre tredjedel af skjorten over, og så den venstre tredjedel. Fold herefter op fra bunden igen. Den nederste foldning føres op på niveau med skuldrene. Nu er den foldet pænt.
Hvilken farve skjorte passer bedst til blåt eller sort jakkesæt?
Alle jakkesæt til mænd får et stilsikkert og klassisk udtryk med en hvid skjorte til. Til et sort jakkesæt kan du vælge frit fra farvepaletten samt blandt mønstre, hvor et blåt jakkesæt passer godt med en lyseblå.
Skjorter
En herreskjorte har et hav af anvendelsesmuligheder, og derfor er den også et klart must-have for enhver mand og hans garderobe. Takket være den store alsidighed kan den nemlig bruges til både jeans, smoking og jakkesæt – og er ideel til både job, fest og fritid. Den kortærmede skjorte er perfekt til sommerfesten, og med en moderne denim skjorte kan du kombinere stilfuld med casual. Uanset outfit og lejlighed, så bør enhver mand have minimum en velsiddende og stilfuld model i sit klædeskab – og gerne et par stykker, så der er lidt at vælge mellem. En lyseblå skjorte har altid været en klart favorit hos mange. Har du brug for at udvide din garderobe, så kan du her på siden finde et stort udvalg af mange forskellige modeller i alt fra stribede skjorter til ensfarvede.
Dengang en skjorte til mænd kun blev regnet for undertøj
Indtil det 20. århundrede blev herreskjorter egentlig kun regnet for at være en del af undertøjet og på den måde ikke en beklædningsgenstand, der rigtig blev regnet for noget. Og helt frem til denne tid var det primært kun fattige mennesker, eller folk, der sad i fængsel, som bar de dengang ydmyge klæder, som derfor symboliserede fattigdom og usselhed. I det 16. århundrede opgraderede de adelige dog den dog med flæser, blonder og broderier, som til sammen ændrede opfattelsen og nu kom til at udgøre et tegn på velstand og adelighed. I løbet af de næste hundrede år blev den dog hvermandseje, og det er de færreste mænd med respekt for sig selv, der i dag ikke ejer et eksemplar eller to. Gennem de seneste par år, er der kommet et øget fokus på fordelene ved strygefrie skjorter, så hverdagen kan blive lidt nemmere. Hos Kaufmann har vi altid et stort udvalg af moderne herreskjorter og klassikere som Oxford skjorter, der aldrig slår fejl.En herreskjorte til enhver lejlighed
I dag har markedet vokset sig stort, og de fås i dag i mange, mange forskellige varianter, der adskiller sig fra hinanden på tusind måder. Nogle har forskellige kraver og manchetknapper, andre varierer i farve eller mønstre som for eksempel ternede skjorter, striber eller moderne print for ikke at tale om detaljer som brystlomme og syninger. Herudover varierer de også i facon, hvor nogle er slim-fit skjorter og andre er løstsiddende. Det store og brede udvalg sikrer, at der er noget for enhver smag, men også til ethvert look. Nogle er tiltænkt det klassiske look i forretnings og businessskjorter, mens andre er mere ideelle til hverdag som casual skjorter. Desuden har du altid mulighed for at peppe outfittet op ved at tilsætte et slips eller en butterfly – eller nedtone det ved at iføre dig et par jeans med en smart foret skjorte.Køb herreskjorter på nettet hos Kaufmann.dk
Hos Kaufmann.dk finder du et stort udvalg af strygefrie skjorter til mænd online, og vi har håndplukket hver eneste model fra de store modehuse rundt om i verden. Derfor finder du blandt andet modeller fra populære mærker som Polo Ralph Lauren, Tommy Hilfiger, Stenströms, Hugo Boss, Eton, Signal og mange flere. Vi har udvalgt dem på baggrund af vores høje krav til eksklusiv kvalitet, moderne og stilfuldt design samt god komfort og pasform. Hele tiden forsøger vi at ekspandere vores sortiment, så det altid er opdateret med de nyeste trends inden for denne gren af herremoden, og derfor finder du også et stort udvalg af printede skjorter og de moderne overshirts, der kan bruges på mange forskellige måder. Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du meget velkommen til at besøge din nærmeste Kaufmann butik, hvor vores kompetente personale står klar til at hjælpe dig.